Forfatterarkiv: Karen Knudsen

Brørup omegns Andelsmejeri

I 1948 blev Brørup og Omegns Andelsmejeri dannet af Brørup Sogns Andelsmejeri, Maltbæk Andelsmejeri og Mejeriet på Ladelund Landbrugsskole. Alle tre mejerier kunne se fordelen i et nyt og moderne mejeri, og de øjnede muligheden for stordriftsfordele. Mælken blev nu i stigende grad hentet med lastbiler og traktorer, hvor strækningerne tidligere skulle tilbagelægges med hestevogn. Sammen med bedre veje kunne man derfor hente mælke ind fra et større område.
Det var dog ikke ligetil at få mejeriet etableret. Der opstod uenighed om placeringen, som skulle være øst for Brørup og syd for jernbanen. Der måtte 13 generalforsamlinger til, før man nåede til enighed. Undervejs havde folketingspolitikere også forsøgt at tale mejeriets sag og finde støttekroner. Det var ikke let at finde lånefinansiering, og da byggeriets omfang også voksede, måtte man søge et ekstra lån fra den amerikanske Marshall-hjælp. Mejeribygningen stod endelig klar i 1952.
Med fusionen af de tre mejerier blev Danmarks største landmejeri skabt, og det vedblev at være det største op gennem 1950’erne. Mejeriet var topmoderne og blev besøgt af talrige mejerifolk fra ind- og udland i 1950’erne og 1960’erne. Der var gæster fra mere end 57 forskellige lande.
Fra 1955 solgte Brørup og Omegns Andelsmejeri sine produkter til den amerikanske hær i Tyskland. Der blev stillet høje krav til mælkens kvalitet, og hygiejnen hos de særligt udvalgte leverandører fik et stort løft. Amerikanerne inspicerede både leverandører og mejerier og forlangte diverse tests af mælken.
Da mejerierne fra sidst i 1960’erne efterhånden begyndte at gå over til at hente mælken og levere returmælken i tankvogne frem for i mælkejunger, blev forudsætningen lagt for stadig større og færre mejerier.
I 1970 blev Mejeriselskabet Danmark, MD, dannet af blandt andet Brørup og Omegns Andelsmejeri. Der blev på den tid stiftet flere mejeriselskaber, men MD var langt det største og rådede ved sin start over 40 driftsanlæg. De mindste og mest umoderne mejerier blev nedlagt, og der skulle rationaliseres og specialiseres.
Fra at have varetaget alle mejerifunktioner blev der i Brørup nu fokuseret på fremstilling af ost. I 1974 blev der udvidet, og Brørup Mejeri var igen landets største mejeri. I 1980’erne var det landets største ostemejeri.I løbet af 1990’erne var tiden dog ved at rinde ud for mejeriet. Der var problemer med at komme af med spildevandet og arbejdsmiljøproblemer med støj og tunge løft. MD rationaliserede desuden løbende og lukkede ostemejerier, og der var ikke mulighed for at udbygge og modernisere i Brørup, fordi mejeriet lå klemt inde mellem jernbanen og Ladelundvej.
Den sidste ost blev lavet i Brørup i 1999. Efter nogle år som ostelager og pakkeri blev der lukket helt ned for aktiviteterne på Brørup Mejeri i 2004.
Fra MDs begyndelse blev mælken hentet med tankvogn. Efterhånden fik den enkelte landmand også en køletank i stedet for de gammeldags mælkejunger. Dermed skubbede mejeriernes udvikling også landbruget i retning af færre og større enheder.

Kilder: Jørgen Burchardt. 2005. Da ost blev for alle: 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri. Egnsmuseet på Sønderskov og Forlaget Kulturbøger.
Linda Klitmøller. 2008. Som en skorsten. Mejeribrugets uddannelser i Danmark 1837-1972. Landbohistorisk Selskab.

Brørup Andelsmejeri

Mejeriet var foregangsmejeri og længe drevet af Jens Peter Justesen, en af mejeribranchens pionerer.
Det gamle andelsmejeri i Brørup fra 1884 voksede sig stort, faktisk blev det et af de største og mest veldrevne mejerier i Danmark. Det blev foregangsmejeri inden for produktion af fede oste. I 1907 byggede man et nyt mejeri, da det gamle blev for lille. I midten af bygningen sad en tværfløj med et stort vindue, der gav godt med lys. Denne bygning blev modellen for de fleste efterfølgende mejerier i landet.
Bestyreren af Brørup Andelsmejeri gennem 54 år, Jens Justesen, blev desuden formand for Dansk Mejeristforening i 1908 og sad på posten i 27 år. Han var også gennem 27 år formand for Statens Mejeriudvalg. Han regnes som en af pionererne inden for mejeribranchen.


Kilde: Jørgen Burchardt. 2005. Da ost blev for alle: 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri. Egnsmuseet på Sønderskov og Forlaget Kulturbøger.

Brørup Sygehus 1958-1970

Brørup Sygehus historie

Brørup Sygehus blev taget i brug i 1908. Sygehuset havde fra starten 18 senge og et epidemihus med 12 senge. Sygehuset blev udbygget, efterhånden som behovene blev større.
I 1983 blev sygehuset firedelt med 4 overlæger: en kirurgisk overlæge, en medicinsk overlæge, en radiologisk overlæge og en anæstesiologisk overlæge.
Sidste udbygning var i 1986, hvor der blev bygget en ny medicinsk sengeafdeling, kirurgisk ambulatorium og en ny moderne røntgenafdeling. Der var nu plads til 75 patienter på to kirurgiske og to medicinske sengeafdelinger.
Da Ribe Amtsråd ændrede sygehusstrukturen i 1988, blev fødeafdelingen nedlagt, og i 1991 blev alle kirurgiske sengepladser og skadestuen nedlagt. Sygehuset var herefter reduceret til to medicinske afdelinger med i alt 32 normerede senge, hvoraf 7 senge er til kirurgiske genoptræningspatienter. De kirurgiske læger og anæstesioverlægen blev overflyttet til Grindsted Sygehus og der blev oprettet en kirurgisk dagklinik, som betjenes af speciallæger fra Grindsted Sygehus.
Indtil 1992 havde sygehuset sin egen ledelse med forstander og administrator, men i løbet af 1993 blev sygehuset lagt sammen med Grindsted Sygehus, dog med eget budget. Ledelsen for de to sygehuse kom til at bestå af en sygehusdirektør, en chefsygeplejerske og en cheflæge.
Pr. 1. oktober 1995 blev der indført afdelingsledelse på Grindsted-Brørup Sygehuse.
I januar 2004 blev Brørup, Grindsted og Esbjerg sammenlagt til det nuværende Sydvestjysk Sygehus.