Ny side 1

Sten og mindesmærker i Brørup Kommune.

Tanken om at skabe det evige minde om begivenheder eller personer ligger dybt forankret i menneskeheden, det kendes hos alle kulturer. Materialet, der anvendes til at overbringe budskabet til eftertiden, er sten, fordi dette materiale opfattes som næsten uforgængeligt. Visse typer sten er da også meget bestandige, men de er tunge og vanskelige at skrive på, og derfor bliver budskaberne kortfattede og knappe. Tidens tand slider dog også på sten, og uforgængeligheden er det altså så som så med.

Vi kender bl.a. til runestenene, som for godt et tusinde år siden blev ristet og sat op på velegnede steder. Stenene rummer ofte kortfattede beretninger om begivenheder og enkeltpersoner. Bedst kendte og mest berømte er Jellingestenene, som beretter om de store skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien:

”Harald Konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne”.

Der er vist ikke fundet runesten i Brørup Kommune, men i nabosognet Læborg står en sten med en lidt dunkel inskription om en begivenhed: ”Ravnunge Tue huggede disse runer efter Thyre sin dronning”. Samme Ravnunge Tue er også bagmand for Bækkestenene, som står ved kirken i Bække og i Klebæk Høje.

Også i nutiden ”ristes runer”; vi sætter mindesten som varige minder om skelsættende begivenheder og fremragende personligheder.
Nationalmuseet har begyndt en indsamling af data om nutidige mindesten omkring i landet. I Brørup Kommune står adskillige sten, der er opsat i det tyvende århundrede. De fleste vises i det følgende sammen med en kort omtale.

Ikke alle sten er ”mindesten”. Denne flotte sten med Brørups byvåben står som byens vartegn på Harbjerg ved den sydlige indkørsel til Byen. Det røde skjold med de små hvide skovstjerner symboliserer lyngheden, som blev opdyrket og forvandlet til agre med frodige kornaks.
Nationalmuseet vil også vide, om der i kommunen findes "festpladser". I Stilde Plantage ligger en plads, som anvendtes til grundlovsmøder og lignende. Tilbage ligger nu kun den græsbevoksede, bøgeomkrandsede åbning i plantagen.
	I Gjerndrup Plantage havde man også en festplads, der anvendtes til grundlovsmøder. Nu ses kun resterne heraf, pladsen har ikke været brugt til sit formål efter begyndelsen af 1940'erne. Olav Nielsen, Lynggård husker møderne.
I Tirslund Plantage blev i 1895 anlagt en stor flot festplads. Den anvendtes til grundlovsmøder og udflugter. Aps Tirslund Plantage holdt sine generalforsamlinger på stedet. Oprindelig var det Dalgas's mening, at man skulle gøre Tirslundstenen til mindesten for Hedeselskabets virke, men i stedet opkastede man en høj i nærheden af den store sten. Her blev Hedeselskabet så mindet med en stor sten. Foran sattes så en anden sten med et broncerelief af Dalgas. Stenen blev "afsløret" 16. juli 1895. I den anden ende af festpladsen rejstes en pompøs talerstol opbygget af sten. Billederne her viser højen med mindestene, festpladsen med højen i baggrunden og den store, pompøse talerstol, som er skabt af Niels Hansen Jacobsen .


Pladsen vest for Folding Kirke kan vel ikke kaldes en festplads. Området var plantage og blev skænket til KFUM i Holsted, Brørup og Vejen i 1917. Men stedet blev anvendt til fester og udflugter. I 19?? blev arealet købt af menighedsrådet for Folding Kirke og brugt til udvidelse af kirkegården og omdannet til parkeringsplads.
Vittrup Baun (101 meter) er sammen med Stenbjerg (103 m) kommunens højeste punkt. Fra udsigtstårnet på baunen kan man i klart vejr se Lillebæltsbroen og skorstenen ved kraftværket i Esbjerg. Baunen er fredet; der blev i 1934 oprettet et selskab med henblik på at bevare den lyngklædte baun og det særegne landskab for eftertiden. Hvert år, når lyngen blomstrer i slutningen af juli, holder selskabet generalforsamling på baunen.

Ved Lindknud Skole står en sten til minde om skolens mangeårige førstelærer: Niels Kr. Nielsen Skovbjerg, som var lærer i Lindknud fra 1910 til 1938. Dengang bestod lærerstaben af førstelæreren, en vinterlærer og en lærerinde. Han og hans hustru, Christine, var meget afholdte i sognet. De var stærkt engageret i folkelivet i Lindknud og var bl.a. initiativtagere til oprettelse af et sognebibliotek. På kirkegården er også rejst en sten til minde om det afholdte ægtepar. Lærer K. Skovbjerg, 1884 - 1938 Christine Skovbjerg, død 1974 I taknemmelighed rejst af skolebørn og venner.

I Lindknud på Hovborgvej, overfor skolen, står en mindesten for sognets store søn: Niels Kristian Thøgersen, som var født i Okslund i 1863 og døde i Lindknud 1947. Niels Thøgersen var uhyre aktiv i alt, der rørte sig i Lindknud. Listen over hans tillidsposter i Lindknud er meget lang: han var sognerådsformand i 14 år, formand for gymnastikforeningen i 15 år, formand for landboforeningen i 10 år, formand for andelsmejeriet i 4 år, mergelselskabet i 18 år. Foruden dette var han menighedsrådsmedlem, skolekommissionsmedlem, bestyrelsesmedlem i plantningsforeningen samt i bestyrelsen for Hovborg Plantage. Desuden udgav han i 1936 bogen "Af Lindknud Sogns Historie". I sandhed en sognekonge! Mindestenen er placeret med lidt ydmyg baggrund på Hovborgvej!

	I Stilde Plantage står mange mindesten for mennesker, som har arbejdet med plantningssagen og Hedeselskabet. Her er stenen for skovfoged P Bejer, som havde jobbet som skovfoged fra 1905 til 1950. Han hædredes i 1952 med Hedeselskabets sølvbæger for sin mangeårige indsat for plantagen. Stenen står i plantagens sydvestre hjørne.
	Midt i Stilde Plantage, der hvor de mange veje krydser, står 4 mindesten. Her står stenen for Fritz Momsen og hans søn Frederik Momsen. Begge var ivrige plantningsmænd, som anlagde Langeskov Plantage.
	Chr. Thygesen var den stoute bonde, der blev formand for selskabet efter Dalgas, fik i 1950'erne en mindesten med en smuk inskription: "Den stoute bonde. Plantagens trofaste ven gennem hele sit liv". De kun 4 skovridere, der har haft deres virke i plantagen siden 1868, mindes på en fælles sten.
I 1921 rejstes stenen til minde om Herredsfuldmægtigen fra Holsted og Johannes Lauridsen, Vejen. På nordsiden af stenen står: Aktieselskabet Stilde Plantage, stiftet 1886, fuldførte plantningen under Det Danske Hedeselskabs ledelse. Sydsiden: Plantningen begyndtes af selskabet til Jyske Heders Læplantning 1868.
Statsgældsdirektør P O Andersens mindesten i Bøgeskov Plantage. Den store sten ligger på det oprindelige findested. Inskriptionen er følgende: Bøgeskov Plantage Grundlagt 1920 af Statsgældsdirektør Peder Otto Albert Andersen f 1859 - d 1929 og fru Sigrid Kristine, f. Johansen f 1870 - d 1943 Andersen, P. O. A. (1859-1929), departementschef i finansministeriet og statsgældsdirektør 1899-1929. P.O.A. Andersens fødselsår er efter de officielle kilder (bla. Blå Bog) 1862. Han er født på Frederiksberg og hverken han eller hans familie har haft nogen tilknytning til Brørup-egnen. Hans hustru kom fra en familie med islandske rødder. P.O.A. Andersen blev departementschef i Finansministeriet allerede i 1899, altså kun 37 år gammel. Ministeriet bestod dengang af to departementer og han var chef for det, der især havde med statsgælden at gøre. Derfor kaldte han sig også statsgældsdirektør. Han og hans hustru havde ingen børn, og ved hans død blev hans formue hensat til et legat, dels til studieture til udlandet for yngre medarbejdere i ministeriet, dels til værdigt trængende børn og enker efter afdøde embedsmænd i ministeriet. Hvad der har fået ham til at investere i Bøgeskov plantage har man ikke kunnet finde nogen forklaring på, men det er meget sandsynligt at han har fulgt eksemplet fra "Københavnergrosserene", som f.eks. Holger Petersen i Baldersbæk. (Oplyst af Hans Henrik H. Østergaard, Fimansministeriet)
Jens P Justesen, hvis mindesten står foran Brørup Mejeri, var en meget speciel personlighed. Han var som 18 årig elev på Ladelund Landbrugsskole, og da det nyoprettede Brørup Andelsmejeris bestyrelse henvendte sig til skolens forstander og spurgte, om man på skolen havde emner til bestyrerposten, sagde forstanderen: "Det er Justesen I skal have". Og derved blev det! Han var bestyrer på mejeriet fra 1884 til 1938 - i samfulde 54 år! Justesen fik et væld af tillidsposter indenfor dansk mejeribrug, han var bl.a. formand for de danske mejeribestyrere fra 1908 til 1935. Han blev dannebrogsmand og ridder af Dannebrog og fik mange udenlandske hædersbevisninger for sit virke indenfor mejeribruget. Mindestenen stod oprindelig ved det gamle Brørup Mejeri i Eskelund. Da det nye mejeri blev opført på Ladelundvej i 1952, blev mindesmærket flyttet dertil. Senere blev mejeriet en MD-afdeling og derefter en ARLA-afdeling og er nu nedlagt. Hvor flytter stenen så hen?

	Ved den offentlige vej gennem Langeskov satte familien Momsen en mindesten for Frits Momsen (Johan Frederik Momsen). Stenen har på forsiden følgende lange inskription: Fritz Momsen født 1813 opelskede Langeskov Plantage fra 1853 til sin død i 1901. Plantning og Pleie gav Skoven i Eje På stenens bagside: Frederik Momsen Tog Faderens Gerning i Arv Plantede og plejede Med Kundskabs.Kraft - Og Snilde - Den Skov Han Elskede - 1874-1933
Mindestenen over gårdejer Knud Jepsen og hustru står i resterne af den plantage, han skænkede til KFUM i 1917. Dele af plantagen er nu blevet til parkeringspladsen vest for Folding Kirke. Overfor Knud Jepsens mindesten står stenen for stifteren af KFUM i Folding: "I Folding stiftedes KFUM 22. febr. 1876 Under forjættelsen ES 60.22 Mads Christensen, født 10/5 1856 i Horsbyg Død som præst på New Zealand Død 28/12 1928. Hans livsmål var: Herrens ære - fælles frelse."
	Genforeningsstenen ved Foldingbro Kro står på en opkastet høj lige op ad Kongeåen: Junisol saa flaget stige med det hvide kors mod sky genforenet Danmarks rige da gik ind i tider ny som os fælles lykke bringer Fælles danske sange klinger om Kongeåens strøm.
Den store, flotte sten ved Brørup Rådhus, hvor en hjort (måske en tyr) viser sig i stenens naturlige tegning. (hvem lavede den?)
En gravsten er også mindesten. Her er en fra Lindkund Kirkegård. Stenen er typisk for 20. århundredes første halvdel, stenen rummer kun navn, fødselsdato og dødsdato. Tidligere tilføjedes ofte erhverv o.l. sammen med et skriftsted. Nu er teksterne ofte meget mere sparsomme.
Mindesmærker er også påvirket af modestrømninger! Da støbejern blev et billigt og lettilgængeligt materiale for et par hundrede år siden, blev det også taget i brug som "gravsten". Det gælder i endnu højere grad i Norge og Sverige. Her er et eksempel fra Lindknud Kirkegård: Minde over Anne Magrete Petersen, født i Lindknud den 9. marts 1798, død sammesteds den 17. januar 1867. Fred over støvet.
Stenen her er i sig selv er et mindesmærke, nemlig over isens store kræfter; de kræfter, der flyttede et stort stykke af Norges fjelde til Tirslund.
Billeder her er vist ikke et "varigt minde" over Bruns Auktioner!

Tilbage til "aktuelt"
Til forside

Opdateret 12 april 2010