Sønderskov Mølle
Billedet herunder er fra ca. 1870

Udpluk af Søren Sørensens optegnelser fra Folding Sogn.

Søren Sørensen er født på Midtgård i Nørbølling i 1862. Han var søn af Søren Peder Sørensen og Karen Augusta Jørgensen fra Sønderskov Mølle.
Søren Sørensen er således slægtning til de omtalte møllere på Sønderskov Mølle.
Peder Jørgensen (Kargaard), 1804
Jørgen Pedersen, 1829
Peder Jørgensen (Møller), ca. 1857
Ebbe Ebbesen, 1881
Jens Ebbesen, 1915

Sønderskov Mølle hed i ældre tid "Frisbæk Mølle" efter beliggenheden ved Frisbæk.
I 1660 var Mandrup Due ejer af Sønderskovgaard. Fæster af vandmøllen hed Hans Nielsen, han var også smed og boede i Fårehuset (Egeris).
Frisbæk Mølle var i 1662 takseret til 24 tdr. mel. Det var vanskelige tider både for bønderne og mølleriet. Møllerne skiftede med få års mellemrum. Der kom ikke mange bønder med deres kom, de søgte andre steder hen.

I oktober 1700 kundgjorde Jørgen Skeel Due, der da havde Sønderskov Hovedgård, "at ingen af Sønderskovs underliggende Bønder måtte køre til Mølle andetsteds end til Sønderskov Mølle, under Straf efter Loven".
Niels Pedersen, der i 1722 er fæster af møllen, får af Maltbæk bymænd overdraget et stykke jord. I Kontrakten, der er godkendt af sognepræsten, står der bl.a.:
"Efter Møllerens Begæring og Tilbud kan jeg for min Person ikke nægte ham dette Stykke Jords bedste Brug, efterdi det for Byen er af ingen Importantze, derfor, om Herskabet behager, så tillades ham Indlukkelsen og Beholdelsen for min Part".
Molbeck Præstegaard ut supra     A. Lange

Denne Contract vorder herved af mig aproberet, siden det ommeldte Stykke lukt Jord ikke er Molbeck Mænd til nogen nytte, men af Alders Tid af Møllegæster er blevet græsset.
Estrup 25. Juni 1722  (Maltbæk hørte dengang under Estrup)    H. Bachmann

I 1804 sælger Ritmester C. Saxesen Sønderskov Mølle til Peder Jørgensen.
P. Jørgensen er født 1770 på gården "Kargaard" ved Gelsbro i Spandet Sogn. Han er knap to år gammel, da faderen Jørgen Thomsen dør.

I protokol fra skiftet:
I Sterboet efter afdøde Jørgen Thomsen indfandt sig velædle og højærværdige Hr. Consistorial Raad og Stiftprovst Brorson i Ribe, desuden beskikkede Formyndere og Fødeværger for Enken og de 6 umyndige Børn.....
(I skiftet står der tilsidst om Peder)
I Særdeleshed skal den yngste Søn, Peder Jørgensen, som med Svaghed har været belagt i 1½ aar, og ej har været at curere. Ifald han af denne Svaghed ej kommer sig, stedse maa blive ved Stedet og nyde al nødtørftig Pleje, og at hans Capital100 Rdr. forbliver staaende i Gaarden, og til denne henfalder, dersom han efter lang Tid, saaledes har været dem til Byrde, bortdør, hvoraf dog Begravelse og anden Bekostning først tages.

Forestaaende Skifte Forening bliver herved af mig som Stedets Husbonde ratificeret.
Ribe den 21. Maj 1722   H. A. Brorson.

Den lille Peder blev rask, og som voksen overtog han Kargaard. Han blev gift med Ane Sofie Lauridsdatter fra Fæsted. De havde tre døtre, da han i 1804 køber Sønderskov Mølle. For fødegården fik han 1700 Rdr. (1 Rdr. = 3 kr. 1/5 øre).
Sønderskov Mølle med gård og tilliggende kostede 10.100 Rdr.
Møllen var så brøstfældig, at det var nødvendig at nedrive alt det gamle og bygge nyt. Der var købt en del eg og 3000 tagsten derned, som fulgte med i handlen. Peder Kargaard, som han altid hed, fik det bygget godt op. Men byggeriet slugte alle hans penge.
Han kunne ikke betale herremanden til tiden. Det kom meget belejligt for Saxesen, der nu nok ville have møllen igen. Han forlangte bestemt at få sit tilgodehavende udbetalt. Vel var møllen nu mere værd, men på den tid var det ikke nemt at låne penge, hvad Saxesen benyttede sig af.
Det var meget hårdt for familien at skulle rejse fra møllen.

Auktionen var berammet, og øvrigheden var på vej mod Sønderskov den fastsatte dag. Tingstedet var fra 1747 til 1811 ved Endrup Mølle, Vejrup Sogn. Efter en lang køretur på en varm sommerdag, kunne de nok trænge til en hjertestyrkning. De tog ind på Foldingbro Kro. Samtidig kom der en gammel mand vandrende sydfra og gik ind. Han fik af staldkarlen at vide, at det var øvrigheden, der skulle hen og sælge Sønderskov Mølle. Han gik ind i krostuen og hilste på de høje herrer. Han havde hørt, at de agtede sig til Sønderskov Mølle. Da han også skulle den vej, ville han gerne age med dem. Det var der ikke noget i vejen for. Han kom i livlig snak med dem og blev klar over, hvad formålet var med deres rejse.
Han forstod hvilken ulykke, der ville ramme Peder Kargaard, ifald de måtte forlade stedet. Han begyndte at gå i forbøn for ham, for om muligt at opnå yderligere henstand. Men det var forgæves. Han sad et øjeblik i dybe tanker. Så rejste han sig og sagde: "Peder skal reddes. Vil De Herrer behage at tage imod Pengene, de par skilling kan jeg betale."
Til de tilstedeværendes store forbavselse trak han er velspækket pung op af lommen og talte pengebeløbet op på bordet; ”Værsgo, mine Herrer her er pengene, De har krav på. Vil De give mig en Kvittering på, at Gælden er betalt."
Den gamle var Peder Vind fra Mølby Mølle, Peder Jørgensens morbror. Da dette rygtedes blandt Peder Vinds slægt, rejste der sig en uvilje mod ham, de mente nok, at pengene var tabt for bestandig. Endog hans egen søn skal have bebrejdet ham det i stærke ord. Den gamle svarede ham; "Når to har ved en ko, den ene ved hovedet, den anden ved halen, hvem kan så bedst holde den."
Sønnen svarede ham, at det kunne selvfølgelig den, der havde ved hovedet. ”Jeg er ejer af gården og møllen, det er du ikke. Jeg lovede min søster på hendes dødsleje, at jeg ville hjælpe hendes lille Peder. Det løfte har jeg holdt, og jeg fortryder det ikke.”

I 1807 får Peder Jørgensen meddelt lovligt skøde på Møllen.

De havde knap boet i Sønderskov Mølle 8 år, da Ane Sofie dør den 11. September 1811. De to yngste børn Jørgen og Laurids var 6 og 3 år gamle.
Peter Kargaard blev gift anden gang med Anna Dorthea Sørensdatter. De får tre børn sammen. Peder Kargaard bliver heller ikke gammel, han dør i november 1825, 55 år.

I Skiftet efter Peder Kargard står der bl.a.:

Hvad der under nævnte Børnemidler angår, da havde man fra Overformynderiets Side heller intet imod, at Enken hensidder med Boet, da det forudses, at Arvermidleme umulig vil kunne udkomme, dersom Boet skulle realiseres, og Enken tillige er bekjendt som en skikkelig og stræbsom Kone, der ved at blive hensiddende ved Boet, kan blive i Stand til at sørge for de umyndige Børns Opdragelse.

Anna Dorthea får lov til, indtil videre at blive ved stedet, imod at hun er ansvarlig for boet.

Det ældste barn, Anne Kirstine, blev gift med gårdmand Anders Madsen i Agersbøl, Bodil med Skovfoged Niels Andersen på Sønderskov. Sønnen Laurids Pedersen var udlært møllebygger. Han købte en ejendom i Øster Folding (matkr. Nr. 26), hans kone hed Karen Mathiesen. Laust og Karens to sønner, Hans og Mathias, rejste som unge til USA. Hans døde derovre, Mathias kom hjem igen, han boede nogle år i Brørup. En tredje søn, Morten, var skomager og postbud. Han kørte en del år til Lindknud med postsager.

Efter Peder Jørgensens død gifter enken sig med Peder Torp i Mejlby, der for sin kone overtog Møllen. Denne sælger de i 1829 til Peder Jørgensens ældste søn af første ægteskab, Jørgen Pedersen.

I købekontrakt for denne handel står der:
Jeg underskrevne Peder Hansen Jensen Torp i Mejlby, Lintrup Sogn, som er i Ægteskab med afdøde Peder Jørgensen i Sønderskov Mølle, hans Enke Anna Dorthea Sørensdatter, gjør hermed vitterlig, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved uden forudgående oprettet Kjøbe-Contract sælger, skøder og afhænder til Jørgen Pedersen, der er Søn af bemeldte min Kones Mands første Ægteskab, Sønderskov Mølle, dens Bygninger, Mølleværk med Qværne, Ind- og Udbo med Besætning, levende og død, alt som således som samme nu forefindes og tilliggende Jorder, ansat for Hartkorn således:
            a. Mølleskyld                                    8 Tdr. 4 Skp. 0 Fjdk. 0 Album
            b. Jordskyld for Hovedgaardstaxt       2 Tdr. 0 Skp. 2 Fjdk. 1 1/8 Album
                Tilsammen                                  10 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk 1 1/8 Album

Og da bemeldte Jørgen Pedersen, Møller, har berigtiget den af min Kone med Laugsværge og mundlig accorderede Kjøbesumma 6.432 Rdlr. Rede Sølv, så skjøder og overdrager jeg herved på min Kones Vegne Sønderskov Mølle med tilliggende Jorder alt således som oven er anført og nu forefindes til ovennævnte, med fuldkommen Eiendomsret og Herlighed.
Det bemærkes at Kjøberen, Jørgen Pedersen, Møller, skal hvert års første Maj betale til Sønderskov Hovedparcels Ejer for Rytterhestens Underholdning, 1 Rbsk. S., er En Rigsbankskilling Sølv, af hver en Album det foranmeldte Hartcorn består af, og desuden til Rytterhestens Anskaffelse, når samme enten vorder kasseret, eller på anden Måde afgår.

Jørgen Pedersen på møllen blev gift med Karen Augusta Johannesdatter fra "Kristianshøj" på Estrupmark. De var unge begge to, han 22 og hun 18. Før hun fik lov til at gifte sig, forlangte hendes mor, at hun selv skulle brygge, bage og slagte en kvie til brylluppet. Det gjorde hun også og viste derved, at hun kunne være husmor i så stor en husholdning. Jørgen havde sit meste arbejde med at tale med, og underholde folk, der kom til mølle og ville vente og få det malede korn med hjem. Det var skik, at de skulle have en mølledram. Den smagte bedre, når mølleren drak dem til. Men det blev for mange, så der var fare for, at han skulle få begær til de stærke drikke, hvorfor hans kone fik ham til at love ikke at smage mere brændevin, hvad han holdt til sin høje alderdom.

Han byggede en stampemølle, hvor folk kunne få deres vadmel stampet. I den havde to mand arbejde hele vinteren. Jørgen gik og syede rullerne sammen og kastede over kanterne, for at det ikke skulle trække sig skæv under stampekøllerne. Det kunne han gå i møllestuen og lave ved siden af at tale med møllegæsterne.

De havde ni børn levende, to døde som små. Den ældste af sønnerne, Peder Jørgensen, overtog møllen 1857. Da var moderen død. Hun havde været en ualmindelig dygtig kone, der foruden at passe sin store husholdning, oplærte og gav sine mange børn en åndelig rigdom i medgift fra hjemmet.

I den tid de havde møllen, blev møllelønnen betalt med 1 potte af hver skæppe korn (1/18).
For at få alt det "Toldekorn" brugt, fedede de stude og svin, som de slagtede og kørte til Haderslev, Kolding og Ribe og solgte. Enkelte år, når der var misvækst, kunne de også sælge det hjemme. Det benyttede mange møllere sig af. De kunne da skrue prisen højt op. Et år kostede brødrug l specie (4 Mk.) pr. skæppe. Jørgen var ikke så hård, men det var alligevel langt bedre at være møller end bonde. De brændte også brændevin en tid, men tolderen boede og færdedes i nærheden. Kongeåen var jo toldgrænse, så det blev for risikabelt at arbejde med. Der var en stor mulkt i vente, for den, der blev opdaget som brændevinsbrænder.

Da Augusta døde, flyttede Jørgen over i et aftægtshus, der blev bygget ved siden af haven. I de første to år holdt en af døtrene hus for ham. Da datteren blev gift, giftede han sig med en enke, Inger Marie Gram fra Københoved. Hende overlevede han en del år. Han døde 1893 - 88 år gammel. Han fik 36 år i aftægtshuset. Han brugte tiden til at læse Kolding Avis, ryge tobak, drikke kaffe og gå omkring og besøge børnene, da han var rask til det sidste. Sidste gang han gik til Ribe og besøgte en datter, var han over 80 år. Da man forundrede sig over, at han kunne holde det ud, svarede han "Jeg tar jo kun et Skridt af gangen".

Sønnen Peder Jørgensen "Møller", som han og familien brugte som stamnavn, overtog møllen med en stor afgiftsydelse og gæld til sine søskende. De fik en, efter den tid, stor medgift. Desuden var møllen nu igen ved at være gammel og skrøbelig, så han måtte til at bygge. Det medførte, at han stadig var i pengetrang. Men han var rettænkende, hvad følgende lille træk vil bevise. Da han overtog møllen, var hans søster Karen Augusta syg af Tyfus og opgivet af lægen. Henrik Jensen, Kristianshøj (bror til den gamle møllerkone), der skrev papirerne ved overdragelsen, undlod derfor at tilskrive hende en medgift. Men Peder Møller gav hende ligesom de andre søstre, uden at forlange gengæld derfor. Og Augusta kom sig, hun blev 77 år gammel. Hun blev gift med Søren Peder Sørensen, Nørbølling.

Fra 1864, da Sønderjylland blev underlagt tysk herredømme blev kundekredsen meget forringet, da der skulle svares told af kom og mel, der førtes over toldgrænsen. Desuden var mølletvangen ophørt. Der var også bygget møller flere steder, først i Københoved og Malt. Der var oprettet købmandshandler med kom og foderstoffer.

Peder Møller byggede det meste af ladebygninger og stalde om. Tiden førte med sig, at der skulle holdes flere køer og fedes flere svin, end den gamle møller havde gjort; der skulle mere plads til.
Der var ca. 70 tdr. land til møllen med en god høavl, især efter at han fik kanalen forlænget om over noget landmark. Den var i sin tid lavet til Stampemøllen, der nu var nedlagt. Det meste af marken var dyb og god muldjord, så det gav en vældig høafgrøde. Men Peder var, hvad folk siger, et spekulativt hoved. Han byggede således et mangekantet svinehus med tag, mur og gulv støbt op af cementmørtel. Det tog sig godt ud og var praktisk indrettet med skorsten i midten, så de kunne koge føden til svinene. Men det viste sig, at svinene ikke ville trives i de kolde og fugtige båse. Det fik han et stort tab ved. Først blev det meget dyrt at bygge, og siden tyngede de mange mislykkede og vantrevne svin, han fodrede på.

For at skaffe penge spekulerede han på at få mudderet fra den store mølledam samlet op og tørret, efter at det ved en kemisk undersøgelse var godtgjort, at det indeholdt mange gødningsstoffer, så det kunne sælges som kunstgødning. Efter hans beregning var der så meget mudder i dammen, at det kunne betale hele hans gæld, blot de kunne få det op og tørret, men det blev opgivet.

Peder Jørgensen var sognefoged en del år, var også medlem af Malt-Folding Sogneråd i den tid, Pastor Tetens var formand.

Peders kone hed Katrine Holm og var fra Bastrup. De havde to sønner, den ene druknede som barn. To døtre kom til at bo i Esbjerg, hvor også forældrene bosatte sig, kort efter de flyttede fra møllen. Der var desværre ingen Peder Vind, der kom og standsede auktionen denne gang.

Ved auktionen over møllen i maj 1881 blev Jens Ebbesen højstbydende for sin søn Ebbe Ebbesen. Jens Ebbesens kone Ane Sofie var født på møllen og en søster til Peder.

Nu kom der midler til møllen. Stuehuset, der som de øvrige bygninger allerede var gamle, blev opbygget. Snart derefter fik stald og lade samme omgang. Møllen blev udvidet, og et stort pakhus, med flere lofter, bygget ud fra møllen.

Da det blev almindeligt med fællesmejerier, byggede han i 1884 en mejeribygning, også ud fra møllen, med en stor skorsten i haven, og smørkælder i stuehusets kælder, der var meget rummelig.

Han købte mælk fra Maltbæk, Skibelund, Jelshøj, Sønderskov, Foldingbro og en del fra Aatte. Han solgte mælk og fløde på flasker, holdbarheden blev prøvet på lange rejser. Prins Valdemar fik på en rejse til Østen 8 kasser med 50 flasker i hver, gratis, for at prøve holdbarheden. En ekspedition til Island fik også en sending med.

Mejeriet drev han i mange år, indtil de fik bygget mejeri i Maltbæk. Folk mente, at andelsmejeriet gav bedre udbytte end fællesmejerier.

Han drev en temmelig stor handel med foderstoffer og formalet kom, hvad der medførte, at der skulle fragtes meget fra Brørup St. For at spare en del transport, og dog beholde kunderne, købte han sidst i firserne den vindmølle, der nylig var bygget ved Brørup St. men her var pladsen også for indskrænket, og vindmøllen kunne ikke male nok. Så byggede han stort pakhus og dampmølle med skorsten og indlagt silo til hveden. De lavede i disse år en del flormel. Men denne virksomhed blev endda ikke nok for den fyrige og arbejdsivrige Ebbe Ebbesen, der foruden sit regnskab, var kasserer for sognerådet, hvoraf han var et virksomt medlem. Det var især vejene, han tog sig af. Før hans tid var vejene i Malt og Folding ikke bedre end i nabokommunerne. Det vil sige sandede og fulde af huller. Han førte igennem, at vejene, der var udstykket i små parceller, kom under kommunen. De skulle ellers holdes ved lige af ejendommens besidder. Enhver havde et vejstykke, hvis størrelse rettede sig efter ejendommenes hartkorn. Så først efter kommunens overtagelse kunne det lade sig gøre at få vejene grundforbedret og gjort ensartede. Da han gik ud af sognerådet havde Malt - Folding langt de bedste veje i en stor omkreds.
Da Valsemøllen i 1890'erne blev bygget i Esbjerg, fik han pladsen som direktør, hvorfor han med familien flyttede derud. Virksomheden i Sønderskov Mølle og Brørup vedblev han at drive ved hjælp af bestyrere.

Han var gift med Maren Momsen, en datter fra Sønderskov Hovedgård. De fik seks børn. Ebbe Ebbesen døde i Esbjerg 1910, 54 år gammel.

Efter hans død blev Stationsmøllen solgt, og enken sad med Sønderskov Mølle til den ældste søn Jens Ebbesen i 1915 overtog den.
Møllegården blev i 1914 forpagtet ud til Andreas Skjold Sørensen. (Barnebarn af den gamle møller Jørgen Pedersen). Han havde været forkarl på gården og efter et ophold på Frederiksborg Højskole kom han tilbage og skrev forpagtningskontrakt med Maren Ebbesen den 1. April 1914.

Det blev et kort forløb. Han omkom ved en tragisk ulykke den 3. december samme år. Han blev stanget ihjel af en olm tyr.
En bror til ham, Lorens, fortsatte i hans sted til april 1916 med hjælp fra broderen Gustav, og efter regnskabet at dømme, også med den yngste af flokken, Bejer på 15 år.

Jens Ebbesen drev derefter gården sammen med møllen.

Ovenstående beretning suppleres her med informationerne fra folketællingerne fra 1801 til 1880. Tællingerne 1840 er ikke umiddelbart tilgængelig (ikke læselige). Antal medlemmer i husstanden og deres stilling i husstanden giver indtryk af stor aktivitet med landbrug, mølleri, stampemølleri og trædrejervirksomhed samt mange børn! 

*) Cathrine Holm, hvis far var Gregorius Holm, blev gift 1859 med Peter Jørgensen, Møller.  Informationer om Holm-slægten kommer senere.

Til forside

                                                                              Opdateret 11 maj  2012