Petrea og Gothold Nielsen
Thårup*s gravsten/sted er blandt de fredede på Lindknud kirkegård. Den findes
tæt på kontor/kapel-bygningen Her er en historie om dem:
Gothold Nielsen Thårup
f. 7 april 1829 - d. 18 aug. 1906, begravet på Lindknud kirkegård. Inden
familien kom til Assersbølgård i 1892 havde Thårup været godsforvalter på
Næsbyholm på Midtsjælland, amtsfuldmægtig i Orup ved Fakse samt justitsråd.
Gothold Thårup blev gift første gang med:
Sofie Kathinka Tygesen
f. 12 dec. 1823 - d. 9 juni 1865, begravet i Roholte. Hun var datter af kgl. kok
Jakob Hansen Tygesen, Christiansborg.
I dette ægteskab fødtes
4 børn:
1. udøbt pige 13dec. 1852, død samme dag
2. Niels Anton Johan Thårup f. 7 marts 1854 , arkitekt i København.
3. Frederik Karl Ulrik Thårup f. 10 jan. 1856 i Orup. Rejste til Amerika.
4. Caroline Johanne Charlotte Thårup f. 24 sept. 1857 – d. 24 maj ? begravet i
Roskilde. Gift med inspektør på døvstummeinstituttet i Holme ved Glim. Denne
datter fik skødet på Assersbølgård i 1892. Hun havde 4 stedbørn.
Gothold N. Thårup blev gift anden gang med:
Petrea Edvardine Vilhemine Hortmann
f. 17 okt. 1841 – d. 18 jan.1932 på Frederiksberg, begravet i Lindknud. Hendes
far var arrestforvarer i Præstø.
I dette ægteskab fødtes 8
børn:
5. Sofie Katinka Thårup f. 24 marts 1867 i Næsby, gift med Carl Niels Ferdinand
Lassen, hans far var kammertjener hos Fr. d. 7. Moderen var fra Norge.
6. Elisabeth Marie Thårup f. 30 april 1868 – d. 30 april 1869
7. Louise Augusta Thårup f. 25 juli 1870 cand.mag. Lærer på Frederiksberg.
8. Anna Inge Julie Thårup f. 26 aug 1872 – d. 23 juni 1879
9.
Sigrid Johanne Thårup f. 12 sept. 1874 ?
10. Valborg
Margrethe Thårup f.19 juni 1876 – d. 26 aug. 1939. Lærer i Købnh. Gift med
viceskoledirektør cand. jur. Holger Rutzebech. Hans far var skibsfører i Ålborg.
Denne datter havde skødet på huset Hovborgvej 20 fra 1906 – 12.
Her boede moderen efter Gotholds død i 1906. I 1912 flyttede hun til
Frederiksberg.
11. Elisabeth Marie Thårup f. 17 marts 1879, lærer i Randers, gift med
kleinsmedemester Carl Ludvig Hansen.
12. Astrid Ingeborg Julie Thårup f. 5 okt 1881, lærer i Randers, gift med
overlærer Jens Brix Olsen Agner.
Gothold Nielsen Thårups
forældre hed Niels Madsen Thårup født 28 sept. 1785 Torup, Fyn, død St Heddinge
26 feb. 1876. Moderen hed Johanne Pedersdatter Klein. Hun døde dec. 1844 efter
at have født 9 børn hvor Gothold var nr. 9. Faderen blev dbmd. Han var urmager,
politibetjent, retsvidne i St. Heddinge.
Børnene:
1. Mads Peter Nielsen Thårup 27 juni 1812 i St. Heddinge
2. Kirstine Nielsdatter Thårup 3 jan. 1814 -
3. Hans Vilhelm Nielsen Thårup 14 nov. 1814 -
4. Carl Nikolaj Jubel Thårup 30 okt 1817 -
5. Christian Nielsen Thårup 27 maj 1819 -
6. Gjertrud Ulrica Seraphia Nielsdatter T. 18 okt. 1821 -
7. Frederik Cederfeldt Nielsen Thårup 4 okt.
1823
-
8. Niels Anton Thårup 8 feb. 1827 -
9. Gothold Nielsen Thårup 7 april 1829 -
Barnebarn af nr.7, skomager Frederik Cederfeldt Nielsen Thårup, Margit Thårup
Nielsen, St. Heddinge har leveret oplysningerne fra en slægtstavle, som findes i
familien. En anden del af historien om Thårup-slægten findes på Stevns
lokalhistorisk arkiv. Arkivlederen her viste sig at være godt kendt med Lindknud
idet hans farbror var sognets præst fra 1929 – 47, Viggo Hansen.
Hvorfor rejste Gothold og Petrea Thårup, som 63 og 51 årige, fra de forskellige
opgaver, - godsforvalter på Næsbyholm, amtsfuldmægtig, justitsråd, - til
Lindknud for at købe den forsømte Assersbølgård i 1892?
Hvorfor fik datteren Caroline Johanne Charlotte skødet på gården ?
Hvorfor havde datteren Valborg Margrethe skødet på huset i Lindknud? Begge disse
døtre boede med deres familier og havde stillinger på Sjælland? Disse spørgsmål
har det ikke været muligt at finde svar på.
Måske kan købet af Assersbølgård forklares lidt ved, at gården havde præg af
herregård, men allerede i 1899 måtte de afstå gården. Det gik dem som en række
forgængere på Assersbølgård, - man kunne ikke ernære sig på den.
Hvilken skuffelse må det ikke have været!
Gothold Thårup døde 18 aug. 1906 og blev begravet på Lindknud kirkegård.
Petrea Thårup rejste fra Lindknud til Frederiksberg i 1912 og døde der i 1932.
Hendes urne blev sat ned i mandens gravsted.
Næsbyholm samt Bavelse gods
hvor Thårup havde været forvalter, hørte dengang og hører stadig sammen, de har
et tilliggende på godt 1400 ha. Godset nævnes allerede i 1388 hvor Lunge-slægten
er ejere. Det er sandsynligvis den samme Lunge-slægt, der ejede Assersbølgård i
1500-årene.
Næsbyholm havde været statens ejendom fra 1824 – 36, men blev derefter solgt til
slægten Rønnenkamp, der derefter ejede godset i mange år, - det har været hos
den familie Thårup var godsforvalter.
De 4 første børn er født
i Orup syd for Fakse, hvor også deres mor er begravet ( Roholte kirkegård).
Familien må derefter omkring 1860 være flyttet til Næsby ved Næsbyholm hvor de
sidste 8 børn er født.
Gothold Thårup var åbenbart en myndig og initiativrig mand. Han sørgede for, at
der blev etableret en landboforening på vor egn. Foreningen kom til at hedde
Kolding Vesteregns Landboforening. Navnet fik den pga., at der allerede var en
forening med Vejen som centrum, der hed Kolding Omegns Landbo-forening.
(Foreningerne er for længst forenede)
Der findes en ret udførlig beretning om denne landboforenings start i et
jubilæumsskrift da foreningen blev 50 år i 1947.
I dette skrift er Thårups indbydelse til egnens landmænd i sognene Lindknud,
Bække, Vorbasse, Hejnsvig, Grindsted, Grene og Starup sogne til drøftelse af
hans ideer med at starte en Landboforening, gengivet.
Indbydelsen vidner om at Thårup kom fra bedre egne, og at han havde udsyn og
havde ordet i sin magt.
Indbydelsen lyder sådan:
”Det er utvivlsomt at der her på egnen i mange tilfælde anvendes mere på
kreaturenes fodring, end de kan tilbagebetale med deres produkter, den
væsentlige grund hertil er meget almindelig den, at køernes malkeevne i sig selv
er for ringe. Det spørgsmål ligger da nær: hvad kan der gøres for at råde bod
på denne mangel? Svaret bliver dette, at der bør stræbes efter at tilvejebringe
dyr med bedre malkeevne; men dermed er sagen ikke klaret. Sådanne dyr kan jo vel
købes fra andre egne, men udgifterne hertil vil under de nuværende trange tiders
tryk blive for store for de allerfleste beboere, ikke at tale om den
omstændighed, at der altid vil hengå en tid førend et sligt dyr fra en anden –
måske fra den her meget forskellig – egn hentet dyr bliver stedvant og således i
stand til at yde fuldt udbytte
Et andet sikkert, om end mere langsomt virkende hjælpemiddel ville være om der
her dannedes, en efter egnens forhold afpasset landboforening med tilhørende
dyrskue, foruden andre i øjeblikket måske fjernere liggende formål, f.eks.
oprettelse af kvægavls- og tyreholdsforeninger, præmiering af fortrinlig dyrkede
huslodder, medvirken til nyttige rejser for husmænd, foredrag – over-hovedet,
hvad der står i forbindelse med og kan være til gavn for landbruget og
husdyravlen
For betydningen heraf er det ikke nødvendigt at føre noget bevis, det vil være
at pege på de iagttagelser og erfaringer, der er gjort på mange andre steder.
Hvis det måtte siges, at der trindt om allerede findes sådanne foreninger, hvori
man kan indtræde, og dannelsen af en ny forening således synes at være
overflødig, da kan hertil svares, at vejen til disse foreningers mødesteder er
for lang og besværlig for denne egns beboere, og – hvad der endnu er af langt
større betydning, er den omstændighed, at så godt som alle de kreaturer, der for
tiden findes her, står alt for langt tilbage til, at de kan tåle en konkurrence
med de ganske anderledes indarbejdede dyr, som fremstilles ved de nærmeste
skuer.
Der vil således for beboerne her ikke være andet at gøre, end foreløbig
nedstemme fordringerne og begynde med at udfinde og fremhæve det bedste af, hvad
der findes her nærmest svarende til det, der bør stræbes efter.
Endnu et punkt bør fremhæves.
På finansloven bevilges årligt betydelige summer til landbrugets og husdyravlens
fremme, men heraf er ikke hidtil så meget som den allermindste part kommen denne
egn til gode, uagtet det måtte synes, at den – så mager, så stedmoderligt
behandlet, som den er fra naturens hånd, – mere end de federe egne trænger til
støtte udefra.
For at fremme denne for en vid egn såre vigtige sag, indbyder vi til stiftelsen
af en landboforening og har tænkt at holde nogle møder til nærmere drøftelse og
behandling af spørgsmålet”
Indbydelsen er underskevet af følgende som Thårup åbenbart har fået med på
ideen:
G.Thårup, lærer A.P. Lustrup, og Niels Kruse, Lindknud, Jens Chr. Hansen og
Peder Hermansen , Klelund, Chr. Nielsen, Vittrup, Graves Nielsen, Debel, Niels
Nikolajsen, Poul Nikolajsen og Ole P. Simonsen, Hovborg, Peder Pedersen
Assersbøl og Niels Thøgersen, Okslund.
Det lykkedes at få tilslutning til at danne foreningen og Thårup var formand til
1906. (Selvom familien flyttede fra Assersbølgård i 1899 til et hus i Lindknud
fortsatte Thårup altså som foreningens formand).
Ved forårsgeneralforsamlingen i 1906 var Thårup syg og kunne ikke være til
stede. Han døde 18 aug. 1906.
Fru Petra Thårup og børnene har fået Vejen kunstneren Hansen-Jakobsen til at
skaffe og hugge G. Thårups navn i stenen, som står på kirkegården og som siden
også Petras navn kom på.
Thårup blev også valgt som formand for Lindknud brugsforening, som var nystartet
dengang. Der var noget der skulle ryddes op i, - der var rod i pengesagerne. Og
der blev ryddet op.
Gothold Thårup - og familien - har åbenbart og med god grund haft Lindknud-folks
agtelse og tillid.
Læs om Assersbølgård i
”Lindknud – historier om en egn dens mennesker huse og gårde”
Andr. Bruun
Til Lindknudsiden
|