|
Skolenedlæggelser –aktuelt også i fortiden
I én af lærer Andersens avisudklipsmapper, som findes på
Historisk værksted, Bøgevang, kan findes et referat fra et møde 24. maj 1955.
Tilfældigt faldt referatet i øjnene under søgning efter noget andet.
Det var Lindknud sogneråd, der havde indbudt til mødet på kroen, men det var på
skolekommissionen foranledning, der var indbudt. Det var ”Skoleforholdene i
Assersbøl” der skulle drøftes.
Assersbøl skole var en forskole. Skolen havde haft en stabil lærer gennem
mangfoldige år, Elisabeth Mortensen.
Hun var gået på pension et par år før, og der havde nu været skiftende vikarer i
embedet. De havde ikke været kvalificerede, hedder det.
Skolekommissionens formand, Peder Jørgensen, begrundede henvendelsen til
sognerådet med, at det var nødvendigt med mere faste forhold for skolen. Børnene
kunne sendes til Lindknud skole, hvor der var lærerkræfter og lokaler, der slog
til, men der måtte i så fald sørges for befordring af børnene.
Amtsskolekonsulenten nævnte vanskelighederne med at få
lærerkræfter på så afsides et sted som Assersbøl og refererede til andre
lignende steder i amtet. Han gjorde rede for, hvad det ville koste med
befordrin-gen af børnene og ligeledes hvad det ville forlange af ændringer på
Lindknud skole for at få indpasningen i skoleplanen til at gå op.
Fuldmægtig Christensen fra Ribe amt påpegede, at tidens tendens går i retning af
større skoler og mente også, at børnene fik en bedre undervisning på en større
skole.
Men Beboerne i Assersbøl ønskede at bevare skolen og spurgte efter mulighederne
for i stedet for nedlæggelse at udbygge skolen i lighed med Vittrup og Okslund
skoler.
Fra sognerådets side blev det betonet, at man ikke ville
berøve beboerne noget, men forholdene tvang til en ændring, og det ville i hvert
fald være umuligt med en udbygning af økonomiske grunde.
Mødet var af orienterende art. Til at bistå Sognerådet til at nå frem til det
bedst mulige resultat, blev der valgt et tremandudvalg. Det kom til bestå af
Laurids Clausen, Kristian Johansen og Niels Kidholm.
Enden på overvejelserne blev, at skolen blev nedlagt senere på året og børnene
kom derefter til at gå i Lindknud skole.
Vittrup og Okslund skoler, som der blev henvist til på
mødet, ophørte som bekendt som skoler i henholdsvis 1967 og 65.
Nogenlunde det samme forløb, som i Assersbøl, havde historien for de to skolers
ophør. De samme argumenter var i spil om den forventede bedre undervisning i den
lidt større skole og om den større skoles bedre mulighed for at tiltrække
kvalificerede lærerkræfter.
Der er altså ikke så meget nyt under solen i forhold til
den aktuelle skolesituation i vor kommune.
Der er vel dog den forskel, at de tre små skoler Assersbøl, Vittrup og Okslund
ikke havde så meget landsby omkring sig, som skolerne i Hovborg, Læborg og de
andre steder, hvor landsbyen nu mister skolen.
I vor lokalhistoriske forening er vi nogle, som er i færd
med at tyde og renskrive Lindknud Sognerådsprotokoller på computer. Vi gør det i
erkendelse af, at vore efterkommere sandsynligvis ikke kan læse protokollernes
hånd- og skråskrift, og at den historie, som disse protokoller gemmer på, bliver
lukket land for almindelige folk i eftertiden. Der er ca. 3000 A4 sider!!
I første omgang drejer vor renskrivning sig om
protokollerne fra 1909, hvor Lindknud sogn bliver selvstændig kommune, og frem
til 1932.
I arbejdet støder vi på, at skolespørgsmål er på dagsordenen på næsten hvert
eneste sognerådsmøde. Hvordan bliver skolen bedst?
Vi kommer under vejr med mange gode facts, - om læreransættelser, lønninger,
skoleudvidelser, hvad har de kostet o.m.m.. Og hvad man mente ikke at have råd
til!!
I 1932 f. eks. var den samlede skatteudskrivning i Lindknud sogn på 62.000 kr.
Derforuden får vi en masse andre oplysninger om vejenes etablering og
istandsættelser osv. osv. Hvilke ordninger havde man for at hjælpe folk der ikke
kunne klare sig selv?
Men altså – der er før taget initiativer på skoleområdet, som i første omgang
ikke er forekommet folk i almindelighed, gode. A.B.
Skolenedlæggelser –aktuelt også i fortiden
I én af lærer Andersens avisudklipsmapper, som findes på Historisk værksted,
Bøgevang, kan findes et referat fra et møde 24. maj 1955.
Tilfældigt faldt referatet i øjnene under søgning efter noget andet.
Det var Lindknud sogneråd, der havde indbudt til mødet på kroen, men det var på
skolekommissionen foranledning, der var indbudt. Det var ”Skoleforholdene i
Assersbøl” der skulle drøftes.
Assersbøl skole var en forskole. Skolen havde haft en stabil lærer gennem
mangfoldige år, Elisabeth Mortensen.
Hun var gået på pension et par år før, og der havde nu været skiftende vikarer i
embedet. De havde ikke været kvalificerede, hedder det.
Skolekommissionens formand, Peder Jørgensen, begrundede henvendelsen til
sognerådet med, at det var nødvendigt med mere faste forhold for skolen. Børnene
kunne sendes til Lindknud skole, hvor der var lærerkræfter og lokaler, der slog
til, men der måtte i så fald sørges for befordring af børnene.
Amtsskolekonsulenten nævnte vanskelighederne med at få lærerkræfter på så
afsides et sted som Assersbøl og refererede til andre lignende steder i amtet.
Han gjorde rede for, hvad det ville koste med befordrin-gen af børnene og
ligeledes hvad det ville forlange af ændringer på Lindknud skole for at få
indpasningen i skoleplanen til at gå op.
Fuldmægtig Christensen fra Ribe amt påpegede, at tidens tendens går i retning af
større skoler og mente også, at børnene fik en bedre undervisning på en større
skole.
Men Beboerne i Assersbøl ønskede at bevare skolen og spurgte efter mulighederne
for i stedet for nedlæggelse at udbygge skolen i lighed med Vittrup og Okslund
skoler.
Fra sognerådets side blev det betonet, at man ikke ville berøve beboerne noget,
men forholdene tvang til en ændring, og det ville i hvert fald være umuligt med
en udbygning af økonomiske grunde.
Mødet var af orienterende art. Til at bistå Sognerådet til at nå frem til det
bedst mulige resultat, blev der valgt et tremandudvalg. Det kom til bestå af
Laurids Clausen, Kristian Johansen og Niels Kidholm.
Enden på overvejelserne blev, at skolen blev nedlagt senere på året og børnene
kom derefter til at gå i Lindknud skole.
Vittrup og Okslund skoler, som der blev henvist til på mødet, ophørte som
bekendt som skoler i henholdsvis 1967 og 65.
Nogenlunde det samme forløb, som i Assersbøl, havde historien for de to skolers
ophør. De samme argumenter var i spil om den forventede bedre undervisning i den
lidt større skole og om den større skoles bedre mulighed for at tiltrække
kvalificerede lærerkræfter.
Der er altså ikke så meget nyt under solen i forhold til den aktuelle
skolesituation i vor kommune.
Der er vel dog den forskel, at de tre små skoler Assersbøl, Vittrup og Okslund
ikke havde så meget landsby omkring sig, som skolerne i Hovborg, Læborg og de
andre steder, hvor landsbyen nu mister skolen.
I vor lokalhistoriske forening er vi nogle, som er i færd med at tyde og
renskrive Lindknud Sognerådsprotokoller på computer. Vi gør det i erkendelse af,
at vore efterkommere sandsynligvis ikke kan læse protokollernes hånd- og
skråskrift, og at den historie, som disse protokoller gemmer på, bliver lukket
land for almindelige folk i eftertiden. Der er ca. 3000 A4 sider!!
I første omgang drejer vor renskrivning sig om protokollerne fra 1909, hvor
Lindknud sogn bliver selvstændig kommune, og frem til 1932.
I arbejdet støder vi på, at skolespørgsmål er på dagsordenen på næsten hvert
eneste sognerådsmøde. Hvordan bliver skolen bedst??
Vi kommer under vejr med mange gode facts, - om læreransættelser, lønninger,
skoleudvidelser, hvad har de kostet o.m.m.. Og hvad man mente ikke at have råd
til!! I 1932 f. eks. var den samlede skatteudskrivning i Lindknud sogn på 62.000
kr.
Derforuden får vi en masse andre oplysninger om vejenes etablering og
istandsættelser osv. osv. Hvilke ordninger havde man for at hjælpe folk der ikke
kunne klare sig selv?
Men altså – der er før taget initiativer på skoleområdet, som i første omgang
ikke er forekommet folk i almindelighed, gode. A.B.
Til Lindknudsiden
|