|
I årene fra 1946 til 1978 var Else og Peter Riemann
præstefolk i Lindknud sogn. Vi har bedt Eva Riemann fortælle om Peter Riemanns
forældrene og tiden i Lindknud.
Min far, Peter Riemann, blev født i Fakse i Sydsjælland d.
8. september 1908 som søn af sognepræsten af samme navn. Han blev student fra
Herlufsholm kostskole i 1927 og blev teologisk kandidat fra Københavns
Universitet i 1934. Herefter var han lærer på Vrå Højskole i Vendsyssel indtil
han d. 10. november 1946 blev indsat som sognepræst i Lindknud og Hovborg sogne.
Min mor, Else Riemann, født Thaning, blev født d. 10. januar 1908 i Øster
Nykirke som datter af sognepræsten der, som senere blev præst i Hobro. Hun blev
student fra Randers Statsskole og boede derefter i København, hvor hun arbejdede
i Folkeregistret som kontordame.
Far og mor blev gift i 1945, boede så et år i Vrå, inden de flyttede til
Lindknud med mig som 2 måneder gammel. I 1949 blev Aase født, og 2 år efter
vores lillebror, Mogens, som ikke fik lov at leve ret længe.
Far var meget glad for at være præst, det havde altid været
hans store ønske. Hans skulle bare lige have mor med. (de var forlovet i 10 år!)
Mor skildrer så godt på sin muntre måde livet som præstepar i bogen: ”Lindknud
1930-1992”. s. 14-23. Bl.a. om fars afsvedne øjenbryn, tyveri af 2 flasker
kirkevin, om ”fælleslæsning”, ”de gamles udflugt”, nytårsrevyen og livet i byen,
kirken og præstegården.
Far var ægte grundtvigianer – han var faktisk født på
Grundtvigs fødselsdag – så det kunne jo ikke være bedre! – Jeg har altid
opfattet hans tro som ”den glade kristendom”. – Far bad bordbøn over den varme
mad. Han bad aftenbøn for os, da vi var små, mor sang aftensang.
Far arbejdede meget seriøst med sine prædikener, startede allerede med
forberedelserne om mandagen. Han sad som regel på sit kontor hele formiddagen,
og om eftermiddagen kørte han på besøg i sognet eller var på havearbejde. – Han
nød meget at arbejde i vores skønne park af en have, lignede nærmest en lazaron
i sit havetøj, og efter endt dagsværk nød han en øl på havebænken. – Mor var
vild med at sidde i haven, men blev af og til overtalt til også at lave noget i
den, f. eks. at luge – ”men så skal det også være i solen” var betingelsen!
Søndag eftermiddag – efter gudstjenesterne i de to kirker og en middagssøvn –
stod den på travetur.
Vi havde mange ture: Løbners plantage, Stilde plantage, Klelund plantage og
hede, Høllundsøgård, Baldersbæk, Vittrup Bavn – eller bare ud ad landevejen (Assersbølgårdvej).
Dengang var det vist nærmest kun præstens, der gik ture, men herligt var det.
I julen og påsken havde vi tit besøg af fastre eller mostre, og de var også
meget glade for vores jyske natur – i alt slags vejr.
Far var nok lidt brysk af væsen, og nogle var måske lidt bange for ham. Men jeg
tror alligevel, folk fik den støtte og opmærksomhed, der var nødvendig, når det
gjaldt.
I telefonen derimod var det bare korte beskeder og så røret på igen. Han var
ikke til småsnak, man skulle tale om noget ordentligt/seriøst.
Til gengæld havde mor talegaverne i orden, hun kunne snakke med alle. De
supplerede vel hinanden meget godt i deres virke.
Mor blev efterhånden organist i begge kirker, og far og
mor havde også der et godt samarbejde.
Mor havde klaverelever hjemme og spillede cello i Holsted Musiklaug og senere i
Slyngelorkestret Lauseniana. Hun havde megen glæde og fornøjelse af sin musik.
De første 10 år cyklede far og mor. Kørte også tit med Holger Hansen i hans
lillebil. I 1957 fik vi bil selv, og det var altid ”boblen” – den runde
Folkevogn – i diverse modeller gennem tiden. Man kan ikke sige, far var den
forsigtige chauffør Vorherre har nok tit holdt hånden over ham, når han kom
susende.
I over 25 år redigerede far det grundtvigske tidsskrift
”Dansk kirketidende” udgivet af Kirkeligt Samfund. Hver uge skrev han ”Ugens
krønike” om et aktuelt emne eller en naturbeskrivelse. Han var meget med i den
kirkelige og folkelige debat, og holdt også mange foredrag rundt om i landet.
Han arbejdede meget med disse foredrag – lavede ”research” som det hedder nu om
stunder. – Han blev faktisk belønnet med et ridderkors for sit arbejde på det
felt.
Far og mor havde også stor glæde og fornøjelse af samværet
med de omkringboende præster – Monrads i Vejen, Riber Jensens i Holsted, Høgsbro
Østergaards i Åstrup/Glejbjerg m.fl.
De kendte hinanden fra studietiden i København, så det var ret heldigt, at de
fik embede på samme egn. – De holdt ”konvent” hver måned hos hinanden. Det
bestod af kaffe, foredrag, medbragt smørrebrød og øl, startende med værtsparrets
sild og snaps og så snak og diskussioner i lange baner.
Far gik af som præst 1. oktober 1978. De havde fået bygget
et lille rødt hus på Foldingbrovej i Holsted, hvor de fik sig indrettet godt. –
Da far altid havde været glad for at være præst, tilbød han da også at vikariere
for Grethe Lyndby Jensen under hendes barselsorlov. Desværre var hans helbred
ikke så godt, så han døde under en influenza d. 31.03.1981.
Mor fik heldigvis nogle gode år i Holsted og døde d. 4. januar 1998 – blev
begravet på sin 90 års fødselsdag.
Marts 2007, Eva Riemann
Til Lindknudsiden
|