Lindknud lokalhistorisk forening
En aflevering til ”Værkstedet” om lærer Andreas Petersen Lustrup.
Tryk på billedet og får det op i stor størrelse - vend tilbage med tilbagetasten
Billeder, som var med i afleveringen
1 Der
hørte en jordlod til lærerembedet. Billedet er dårligt, men det kan dog ses at
Jesper Lustrup holder styr på køerne uden for stalden. Stalden var bygget sammen
med skolehuset, som siden smedien og restauationslokalet er det nu.
2.
Lustrup som degn i kirken
3.
Lærer Lustrup med en skoleklasse. Børnene ser ud til at være meget opmærksomme.
Billedet er fra den gamle skole. Timeplanen ses på døren.
4. Fra venstre: Jesper, Helga, Peter, A P Lustrup, Alma,
uidentificeret pige, Maren Lustrup, Ejner, uidentificeret pige, sidst Gudrun
5. På billedet til venstre ses Lustrup med hat i
midterste række nr. 3 fra venstre og Maren sidder foran, som nr. 5 fra venstre.
Hvem er de andre? Forsamlingen er festklædt. Måske er det fra et arrangement i
Lindknuds foredragsforening
6.
Huset på Hovborgvej, som blev bygget i 1909. To små tvillingebørnebørn står ved
havegærdet.
Ingrid Lustrup Bisgård og Tage Bisgård tidl. skoleinspektør i Viborg var på besøg i Lindknud . 23. okt. 2009.
Ægteparret forærede /
afleverede to malerier fra Ingrid Lustrup morfars bo samt 6 hæfter med
historier, som morfaderen Andreas Pedersen Lustrup og hans bror Christian Appel
Konrad Lustrup har fortalt og skrevet, dels om deres forældre og dels om deres
opvækst og deres egen tid.
Historierne giver et meget
fint tidsbillede fra sidste halvdel af 1800årene.
Morfaderen Andreas Pedersen
Lustrup var lærer i Lindknud fra 1887 til 1904.
Ingrids mors navn var
Helga. Hun var én af A.P. Lustrups 6 børn.
De to malerier, vi fik forærende, er af Lindknud kirke og skole fra omkr.1900 samt et hedelandskab, uvist hvorfra præcist. Maleren har stået med sit staffeli på bakken ved vejen fra Bøgeskov mod Lindknud for at indfange motivet af kirken og skolen. Malerierne kan nu ses på Historisk værksteds væg, hvor de hænger og fortæller, hvordan her så ud for godt 100 år siden.
Der blev fortalt, at morfaderen A.P. Lustrup jævnligt rejste til København, - han trængte til ”luft” og anden næring for sind og tanker, end han fandt i Lindknud. I København søgte og mødte han bl.a. kunstnere, som han var blevet kendt med, da han gik på Blågårds seminarium, hvor han havde fået sin lærereksamen. Én af dem, en maler, besøgte Lustrups i Lindknud. Som tak for opholdet malede han de to billeder til værterne. Kunstnernavnet var ukendt for Ingrid og Tage Bisgård. Nu fik vi altså billederne. Ægteparret Bisgård syntes de hørte hjemme i Lindknud.
Lærer Lustrup skulle have
været en meget dygtig, vidende og kundskabsrig lærer. Han kom til Lindknud i
1887, fra en ansættelse ved skolen i Herborg ved Videbæk. Her var han blevet
gift med Maren Jespersen, som var fra en gård ved Herborg. Ja, i hæfterne er der
fortalt om nogle andre lærerjob, han havde som 16 – 17 årig, inden han blev
læreruddannet og inden Herborg.
Lustrup søgte sin afsked i
1904 pga. sygdom. Det fortæller Niels Thøgersen i bogen ”Lindknud sogn”, hvor
der også er fortalt en del historie om ham.
Men i hæfterne, der blev
afleveret, får vi en langt større viden om familien Lustrup i det hele taget, og
om tiden i Lindknud, end den vi hidtil har haft.
Og om begrundelsen for
afskeden med Lindknud.
Lustrup var ude for
urimelig og smålig forfølgelse og beskyldninger om korporlig afstraffelse af
børnene m. m. Nogle familier med børn i skolen havde udarbejdet et anklageskrift
indeholdende hele 18 punkter, og sagen kom for retten. Den begyndte i en
provsteret, men ankedes og endte til sidst i højesteret. Alle skolebørnene blev
afhørt enkeltvis, en tjenestepige, som havde været i huset i 3 år, ligeledes, og
afhøringerne foregik på Tinghuset i Holsted. De lededes af herredsfogeden og
provsten. Alle de afhørte havde kun godt at sige om Lustrup på nær klagemålenes
ophavsmands dreng, og han var under stærk påvirkning af faderen. Sagen stod på i
et halvt år. Den endte med at klagemålene blev pure afvist af højesteret, som
ubegrundede.
Lustrup fortæller i et af
hæfterne om sagen og tiden som lærer i Lindknud og også om, hvem der var
ophavsmand til anklagerne mod ham.
Lustrup har virkelig følt
sig skidt behandlet af især denne mand og den familie, - en familie, som da også
fuldstændig tabte sagen.
Men denne familie og dem,
der havde ført an i klagerne nåede dog deres mål på den måde, at Lustrup blev
psykisk nedbrudt. Han søgte og fik, efter sagens afslutning, sin afsked med
pension.
Sagen havde også slidt på
ægteskabet, og det endte med at ægteparret blev separeret. De blev dog aldrig
skilt.
I 1909 flyttede de hver til
sit. De lod bygge huset Hovborgvej 8, hvor Maren Lustrup flyttede til og boede
til sin død i 1924 og Lustrup flyttede først til Vejle og siden Ringe på Fyn. De
ældste af deres seks børn var flyttet hjemmefra i 1909, mens de yngste blev hos
moderen.
De seks børn var Peder Aage
10/4 1886, Helga 10/6 99, Jesper Jørgensen L.30/6 90, Gudrun Abelone 18/8 92,
Alma Marie Kirstine 20/10 93 og Ejnar Sofus 21/5 96.
Fru Lustrup havde
brevsamlingsted i huset på Hovborgvej i nogle år. Lustrups havde købt den
gamle skolebygning (nu Essegrillen) af kommunen. Den blev tilovers, idet der i
1901 blev bygget den første bygning til en ny skole på den anden side vejen,
hvor skolen nu ligger. Den næste bygning kom til 1904. I den gamle skole boede
Lustrups til 1909, hvorefter han, som ovenfor nævnt, flyttede til Vejle og siden
Ringe og Maren og børnene ind i det nye hus på Hovborgvej.
A.P. Lustrup havde enkelte
vikariater, som lærer sidenhen, men i 1910 blev han bladudgiver i Vejle. Bladet
solgtes i 1913 bedst, som det var kommet godt i gang. I 1921 blev han
klasselotterikollektør i Ringe, hvor han endvidere fik mange forskellige
tillidshverv.
Lustrup var nok lidt hidsig
af natur måske. I byens foredragsforening opstod en uenighed om nogle penge, som
den ene af dem mente at have til gode ved foreningen. Det kom til en kraftig
ordveksling mellem Lustrup og mejeribestyreren, hvor mejeribestyreren anlagde
injuriesag mod Lustrup, - en sag som også endte i retten. Der blev afsagt en
dom, hvor de begge blev idømt dagbøder eller i stedet henholdsvis 2 og 4 dage
bag tremmer. Begge disse sager er der nøje gjort rede for i et af hæfterne.
En anden sag blev opklaret
23. okt.
Vi har et billede i bogen
”Lindknud – 100 år i billeder”side16, hvor vi fortæller, at de to herrer, der er
på besøg på Lindknud kro og taler med kroejeren Sofie Pedersen ved havehusets
vindue, er lærer Lustrup og en ukendt herre.
Nu fik vi rede på, at
manden, vi mente var lærer Lustrup, i stedet er sønnen Jesper Lustrup, redaktør
på ”Thisted Amtstidende”. Den ukendte herre, fik vi fortalt er folketingsmand
Hans Chr. Hansen Krogstrup (som han blev kaldt).
Ægteparret Bisgård kunne
fortælle, at han kom fra Vittrup. Han havde gået i klasse på Lindknud skole med
Ingrid Lustrup Bisgårds mor, Helga Lustrup.
Vi har senere fundet frem
til, at Hans Chr. Hansen var født på gården ”Ingeborgsminde” (Bækkevej 51) i
Vittrup. Faderen hed Jørgen Thomsen Hansen, og familien havde gården i Vittrup
fra 1878 til 1920.
Hans Chr. Hansen Krogstrup,
var blevet gårdejer i Krogstrup ved V. Hornum i Himmerland. Han var valgt i
flere perioder i Aalborg amtskreds for Det radikale Venstre, første gang i 1918
og sidst i 1932. Han var i bestyrelsen for Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger, - i bestyrelsen for St. Restrup Husmandsskole o. m. m..
Måske har man i Lindknud
haft et lidt ambivalent forhold til lærer Lustrup pga. skilsmissen (eller
separeringen) og de forskellige stridigheder, der var i hans tid. Foruden de
andre retssager, var der nemlig endelig også en uenighed mellem Lustrup og
sognerådet i Brørup/Lindknud pga et lønspørgsmål. Også den sag endte i retten,
hvor Lustrup vandt. Sognerådet måtte efter lang tids tovtrækkeri give sig og
betale Lustrup det skyldige beløb.
Men vi får altså en
anderledes fin og nuanceret historie om lærer Lustrup og familien gennem
oplysningerne, som vi nu kom i besiddelse af.
Redaktøren fra Thisted,
Jesper Lustrup og hans kone Dagmar, testamenterede forøvrigt 40,000 kr. til
Lindknud kirke. Pengene kom til udbetaling i 1988, kort før Dagmar Lustrups død,
og de blev brugt til indkøb af bl.a. nye alterbægre.
Denne testamentering
fortæller måske at familien, på trods af genvordighederne, dog også har haft
gode minder fra tiden i Lindknud. Der findes en mængde historier og interviews
om og med redaktøren i Thisted. Han fortæller altid glad om barndommen og tiden
i Lindknud. Han var for øvrigt også lærer uden eksamen, og han havde ansættelse
bl. a. i Sjelborg skole ved Hjerting som 17 årig, inden han blev journalist og
siden redaktør.
Andreas Petersen Lustrup var født d. 18. jan. 1858 på en ejendom på Engelsholm
mark ved Bredsten.
Det var under meget fattige
forhold kan kom til verden. Forældrene var flere gange uheldige pga. skiftende
konjunkturer og dårlige tider. Men de havde et ukueligt mod og var hædersfolk.
De nødsagedes til at skifte bopæl flere gange.
Da drengen skulle
konfirmeres boede familien på en ejendom på Omvrå og Bøvl udmarker. Han skulle
da vandre 6 – 7 km. gennem ufarbare heder og moser for at gå i den nærmeste
biskole og til Sdr. Omme kirke.
Men i Sdr. Omme mødte
drengen en præst, Engelstoft. Han var opmærksom på den begavede og videbegærlige
dreng. I præstens hjem fik A.P. sin gang. Sammen med et par andre drenge fik han
her sin sult efter at læse og lære noget, stillet.
Allerede som 15 årig blev
A.P. lærer. Der var en faster, som havde været plejebarn hos den kendte præst i
Rødding, (siden Vejen), Svejstrup. Fasteren var siden blevet gift med lærer
Pedersen, degn i Rødding. Der blev A.P. sendt til.
Han vandrede den lange vej
fra hjemmet i Bøvl til Rødding.
Onklen havde udset drengen
til at være hjælpelærer i Brændstrup. Det var en ordentlig udfordring, men det
gik godt.
Senere fik han lignende job
i Ankelbo ved Grene, i Brejning ved Vejle og endelig, da han var 20 år, kom han
på Jelling seminarium med forældrenes økonomiske hjælp.
Men ak og ve, forældrene
gik fallit og hjemmet kom på tvangsauktion. De kunne derfor ikke støtte sønnen
med penge til seminarieopholdet. Han måtte forlade seminariet og opgive drømmen
om at blive rigtig lærer.
Han havde nu forskelligt
arbejde for at tjene til livets ophold. En tid var han huslærer på et gods ved
Bjerringbro.
Men så skete noget
overraskende. En herredsfuldmægtig Stephansen fra Vejle, som havde stået for
udlægsforretningen, da forældrenes ejendom gik på tvangsauktion, havde sagt til
moderen, som var meget ked af, at sønnen måtte forlade seminariet i Jelling, at
han ville undersøge mulighederne for, om der kunne fås hjælp fra offentlige
midler til sønnens studier.
Det var ikke lykkedes, men
herredsfuldmægtigen kom alligevel Andreas P. Lustrup. til undsætning. Han ville
af egen lomme hjælpe ham til at gøre læreruddannelsen færdig, men på Blågårds
seminarium i København i stedet for Jelling.
I 1882 fik A.P. på den måde
sin lærereksamen med udmærkelse.
Nu skulle der søges
lærerembede. Han søgte et embede ved Oksbøl skole, men blandt ansøgerne var også
en anden ung nyuddannet lærer, som hed I.C. Christensen. De to kom til at kende
hinanden, og det skete siden hen, at de igen kom i samme situation nemlig i
Stadil.
Det var I. C. der fik
embederne. I. C. blev siden den meget kendte og betydelige politiker, der som
bekendt blev statsminister og m. m., men de to holdt forbindelsen livet igennem.
Det lykkedes endelig for
A.P. at få embede i Herborg ved Herning, hvor, som ovenfornævnt, han også fandt
sin kone. Men nu i 1886 var det lidt bedre lønnede førstelærerembede ved
Lindknud skole ledigt.
Det søgte han og fik i
1887.
A.P. Lustrup fortæller om,
hvordan det gik til med at få embedet. Dengang skulle en ansøger besøge alle
sognerådsmedlemmer for at præsentere sig. Han lagde ved den lejlighed også vejen
forbi Peder Pedersen på hans gård i Assersbøl. De to kendte hinanden fra et
ophold på skolen for vinterlærere i Staby.
Men det skulle han ikke
have gjort. Besøget blev opfattet som A.P. s forsøg på at skaffe sig en
anbefaler til embedet.
Det forekom A.P. meget
mærkeligt, som venskabet fra tiden i Staby nu vendte til fjendskab fra Peder
Pedersens kant. Som ovenfor nævnt blev Peder Pedersen på det nærmeste Andreas P.
Lustrups fjende og banemand, og altså skyld i at forholdene blev, som de gjorde
i Lindknud.
De 6 børn havde forældrene hver for sig et godt forhold til. Den ældste Peder Aage emigrerede som ung til USA. Helga, moderen til Ingrid Bisgård fra Viborg, blev gift med Hans Iversen Hansen og havde bopæl i Ranum. Han havde været mejerist på Lindknud mejeri, hvor Helga og han sandsynligvis er blevet kendt med hinanden. I Ranum blev han senere elværksbestyrer. Siden etablerede Helga og Hans I. Hansen en elinstallationsforretning i Ranum. Jesper blev, som før omtalt, en kendt mand som redaktør i Thisted. Gudrun blev gift og boede i Rødding i Himmerland, hvor manden ligesom svogeren var elværksbestyrer. Alma fik allerede som 18årig leddegigt. Hun boede de sidste mange år hos faderen i Ringe.
Den yngste Ejner havde
ansættelse ved Københavns postvæsen. Ved siden af det job solgte han kartofler,
som han fik fra moderens hjemegn ved Herborg. En søn var sabotagevagt for
tyskerne under besættelsen 1940 – 45 og blev idømt en straf for sin
tyskvenlighed.
Maren Lustrup døde i 1924
og Andreas Pedersen Lustrup i 1940.
I historien her har fokus
været på Andreas P. Lustrup, men der var jo også hans yngre bror Chr.A.C.
Lustrup. Fra hans hånd blev der, som fortalt i indledningen, også afleveret en
fin og velskrevet historie om familien og tiden på vestjyske egne i tidligere
tider. Han blev en meget respekteret politikommissær i Vejle, hvor han, ud over
dette, havde mange tillidshverv, som f.eks. valgt i byråd, menighedsråd,
skolekommission o. m. m..
Niels Thøgersen slutter sin
fortælling om Lustrup i bogen ”Fra Lindknud sogn” med at referere fra en
avisartikel i Kolding Folkeblad, skrevet af Marius Nielsen fra Bække: ” – det
store flertal af eleverne mindes deres gamle lærer med taknemlighed. Hver gang
et hold konfirmander forlod skolen, holdt han en rørende afskedstale til dem.
Ingen kunne tale mere gribende til børnehjerterne end han”.
Dette avisudklip var med i fars papirer.
Lotterikollektør Åndr. Peter Lustrup, Ringe.
Paa Tirsdag fylder A. P. Lustrup, Ringe, 80 Aar. Lustrup er
en Ungdomsven af J. C, Christensen. Han søgte Læreruddannelse paa Blaagaards
Seminarium, hvorfra han fik en fin Eksamen 1882, og hvor den frigjorte
Undervisning kom til at præge ham som saa mange af Jeppe Tangs Disciple, der gik
ud ikke alene med frisindede pædagogiske Principper, men ogsaa med frisindede
politiske Interesser.
Lustrup blev i en lang Aarrække Lærer og Kirkesanger i
Lindknud i det sydlige Midtjylland, i hans egen Hjemegn. Han udførte her et
meget anerkendt og dygtigt Arhejde baade i Skolen og i Lindknud Sogn.
Det er over en Menneskealder, siden Lustrup tog sin Afsked
fra Skolen, en Tid udgav han et radikalt Venstreblad i Vejle. Han fik det godt i
Gang, men solgte det til et Aktieselskab, som ønskede større Indflydelse paa
Bladet. Nu I har han i mange Aar været Klasselotterikollektør og ledet
Kollektionen i Ringe, hvor en Datter nar styret Huset for .ham, og hvor han har
vundet sig en Vennekreds, der sætter Pris paa den gamle Lærer og Politiker, som
har lagt begge Dele paa Hylden, men dog stadig følger levende og interesseret
med i Skole og Politik.
Til Ringe kom hian, da Pastor Børdam kastede sig ud i sin
kirkepolitiske Kamp, og han fandt et trygt Sæde under Pastor Rørdams
Prædikestol.
En af hans Sønner er •Redaktør af det Bergske Blad i
Thisted.
H, M. H.
Andr. Bruun
Til Lindknudsiden