|
Lindknud lokalhistoriske forening
For 33 år siden stod der at læse i avisen at Gernot Schenk
fik Ribe amts tilladelse til at nedrive Lindknuds pæne gamle mejeribygning, med
skorsten og det hele, for derefter i stedet at opføre fabriksbygninger i
betonelementer.
Mejeriet, som havde ligget der og præget bybilledet siden 1888, var, som
bekendt, fusioneret med mejeriselskabet MD i 1970. Fusioneringen betød at
mejeriet var blevet tilovers som mejeri.
Bygningerne blev derefter solgt til Hans Gernot Schenk, som ville etablere
produktion af forskellige ting i plast.
I 1975 ville Schenk gerne udvide produktionen, og det var nu hans håb at Brørup
kommune velvilligt også ville give tilladelse til projektet med at rive den
gamle mejeribygning ned og bygge nyt.
Der forelå deltaljerede tegninger for nybyggeriet og efter dem ville der blive
arbejdspladser til ca. 25 personer. Der var allerede en god produktion i gang i
de gamle bygninger, men de var uegnede til formålet.
Nybyggeriet ville ganske vist ændre gadebilledet, men Schenk lovede, at der var
tale om en pæn moderne bygning. Brørup kommune var velvillig, og straks
tilladelserne fra amt og kommune var i hus, blev de gamle bygninger lavet om til
en stak murbrokker, og inden sommeren var ovre stod den nye fabriksbygning, som
vi kender den i dag, opført på pladsen.
Bygningen var på 640 m2 i ét stort rum. Så vidt avisen 17/4 1975.
Nu er også disse bygninger afbrugt og har været det i lang tid. Produktionen er
for længst flyttet til større bygninger på Bækkevej.
De gamle. bygninger fra 1975 pynter ikke i byen og alle i Lindknud håber vist,
at også de bliver til en stak murbrokker en dag, og at der i stedet kommer de
kønne boliger, som det er tanken at opføre på pladsen.
I Lindknud lokalhistoriske forening fik vi for ikke længe siden et billede af
mejeriet af Ingrid Kristensen (Andersen). Hun og hendes mand Ejner Kristensen,
som var mejeriets sidste bestyrer, men som er død nu, havde passet på billedet.
Nu fik vi det sammen med andre sager fra mejeriets tid.Nu skal vi for øvrigt
huske at tage billeder af plastfabrikkens bygninger inden de forsvinder og
bliver til en del af byens historie.
Billedet vi fik af Ingrid Kristensen vil, blandt meget andet, kunne ses når vi
engang får det rum på Bøgevang, som vi har fået stillet til rådighed, gjort klar
til åbning. Det håber vi sker engang i efteråret.
Lindknud lokalhistoriske forenings "officielle status" som arkiv!
Som før fortalt i bladet skal vi forinden have afklaret med ”Historisk arkiv for
Brørup og omegn”, hvordan vi klarer sagen med at registrere på EDB, hvad vi
allerede har i vore gemmer og hvad folk i Lindknud forhåbentlig fremtidig vil
komme med af værdifulde sager.
Der er jo ingen tvivl om, at hvad vi har og, som sagt fremtidig får, skal
registreres, både så vi selv kan finde det igen, men også sådan at folk andre
steder fra, kan finde oplysningerne på nettet.
Vi håber på, at vi kan få en sparekasse eller lignende til at donere en computer
til os, så vi kan være og stå i forbindelse med arkivet i Brørup, og også alle
andre arkiver for den sags skyld.
Der er endvidere nogle sikkerheds bestemmelser for arkiver, som vi skal have
snakket på plads inden vi kan åbne. Men det skal nok lade sig ordne alt sammen.
Vi får for øvrigt jævnligt henvendelser fra folk, der åbenbart finder
oplysninger om os på vor hjemmeside.
Et eks. på en god ting vi modtog for lidt siden, er en gl. smalfilm, som blev
fundet på spejderhusets loft. Der findes ikke apparatur, der kan afspille
filmen. Derfor har vi fået den spillet over på en DVD. Det viste sig at filmen
er optaget, hvor Lindknud spejderne er på lejr i Jelling i 1969 el. 70. Vi hører
gerne fra nogen, der var med på lejren.
Til slut: Det er måske overflødigt at nævne det, men for en sikkerheds skyld:
For alle der har en computer og er på nettet, er det bare at søge på ”Lindknud”.
Lindknud lokalhistoriske forening dukker da op, ligesom andre foreninger,
skolen, kirken osv. Lindknud ligger som
et link på
http://www.broerup-lokalhistorie.dk/
Pbv. Andreas Bruun, oktober 2008
Kort historie om Lindknud mejeri s fusionering med MD
i 1970.
Som bekendt for de fleste havde Lindknud sit mejeri ligesom
enhver anden landsby. Mejeriet var etableret i 1888, - årstallet stod på gavlen.
Der var ca.1500 af slagsen frem til omkring 1960 -70. Deres indbyrdes afstand
var bestemt af hvor langt et hesteforspand kunne gå på en dag.
Langt de fleste af de mange mejerier var andelsmejerier.
Omkring 1960 indså forudseende landmænd, at der skulle
rationalise-ringer til, og der blev i nogen egne skabt mindre regionale
mejerisel-skaber. Det var især i Sønderjylland.
Men efterhånden opstod ideen om at danne et landsdækkende mejeri-selskab. De
allerede skabte regionale selskaber satte sig i spidsen for projektet. Det havde
store fødselsveer, men endelig i 1970 var tiden moden til at danne
mejeriselskabet MD.
Selskabet kom til, fra start at bestå af 4 af de omtalte mindre mejeri-selskaber
samt 8 andelsmejerier, deriblandt Lindknud.
Spørgsmålet var dengang i enhver andelshaverkreds og i
enhver mejeribestyrelse, om man ville med i det nye selskab.
I Lindknud var situationen den, at der var problemer med spildevandet. Det blev
ledet i et grøftesystem, hvorfra det skulle sive gennem et engareal for at havne
i Lindknud bæk. Det var i længden ikke holdbart.
Man havde en ganske ung mejeribestyrer i Ejner Kristensen,
som var blevet valgt til posten efter faderens død i 1967. Ejner Kristensen
kunne sammen med bestyrelsen se nødvendigheden, eller i hvert fald fordelene ved
at gå med i MD. Fremtiden lå der.
Men spørgsmålet var at få andelshavernes forståelse og deres ja.
Lindknud mejeri s bestyrelse på 5 mand samt
mejeribestyreren Ejner Kristensen forhandlede på mejeriets kontor med formanden
Knud Friis og andre fra udvalget, der stod i spidsen for skabelsen af et MD.
Forhandlingerne endte i et forslag til sammenslutningsoverenskomst mellem det
MD, der skulle starte 1. okt. 1970 og Lindknud mejeri.
Efter den overenskomst skulle Lindknud mejeris andelshavere, pga. mejeriets gode
stand og økonomi, have 5,5 øre mere pr. kg mælk i 5 år end MD's øvrige
andelshavere. Derefter ville MD s samlede andelshaverskare stå lige.
Der blev holdt adskillige møder med de 135 andelshavere,
der var på det tidspunkt. Langt fra alle var med på ideen.
23 andelshavere meldte sig straks ud af Lindknud mejeri. De fleste af dem
ophørte ved den lejlighed med at levere mælk.
Der blev indkaldt til generalforsamling 7. aug. 1970, hvor der skulle tages
endelig beslutning om mejeriet skulle gå sammen med de øvrige i et MD.
Et ja ville for øvrigt betyde mejeriets lukning 1. okt. 1970.
Af de 112 tilbageværende andelshavere i Lindknud mejeri,
mødte 106 til generalforsamlingen. Da det kom til afstemning var 67 for
tilslutnin-gen, 36 imod og der var 3 blanke stemmesedler.
Det var præcis 67 stemmer, der skulle til for at et ja var gyldigt, idet
vedtægterne forlangte 3/5 af stemmerne.
Beslutningen var nu taget og mejerivirksomhed i Lindknud ville dermed ophøre,
som aftalt i overenskomsten 1. okt.1970. Derefter ville mælken blive afhentet i
tankbil og behandlet på Brørup mejeri.
De 36 andelshavere, der var imod beslutningen, havde
mulighed for ikke at acceptere flertallets beslutning om optagelse i MD. De
ville i så fald få udbetalt deres andel af mejeriets egenkapital sammen med de
23, der på forhånd havde udmeldt sig.
Der var en lille flok af de 36, der ikke ville være med i MD og som derfor fik
deres andel udbetalt. Derefter leverede de deres mælk til anden side.
Men langt hovedparten af de 6,6 mill. kg mælk Lindknud mejeri havde behandlet
dets sidste år kom med i MD.
I Mejeriselskabet Danmarks bestyrelsesreferat fra 10. aug.
1970, altså tre dage efter generalforsamlingen i Lindknud, står der kort, som
punkt
1. Lindknud andelsmejeri 6,6 mill. kg mælk Tilbud
5,5 øre
Vedtaget beslutning den 7.august 70, 67 ja, 36 nej, og 3 blanke
Og længere nede i referatet:
”Bestyrelsen har truffet beslutning om, at ovennævnte mejerier kan indgå 1.
okt., og at der for senere indtrædende mejerier udarbejdes nyt
indtrædelsesgrundlag”. ( De ”ovennævnte mejerier” var de 7 andre, som var
med fra start)
Sagen gav nogle dønninger i vor by. Der forsvandt 4 -5
arbejdspladser fra byen. Havde landmændene da ikke tanke for det sørgelige i
det? Landmændene forsvarede sig med, at de ikke havde et mejeri, som en social
foranstaltning, men for at få mest mulig for mælken.
Egentlig var det fint nok at opleve, at man ventede lidt mere af et
an-delsselskab end at formålet blot var at tjene penge, - der skulle også helst
vises et hensyn til byen og de ansatte. Et andelsforetagende beror på en høj
grad af idealisme, eller gjorde det i hvert fald fra begyndelsen, hvor
andelssamarbejdet var nyt.
Den slags var på retur i 1970, og der kan vist ikke spores levn af det i
nutidens andelsvirksomheder
Nu ville heldet for Lindknud, at MD meget hurtigt fik
mejeribygningerne solgt til Gernot Schenk, som straks etablerede sig med
plast-produktion.
Der var altså andre arbejdspladser i bygningerne inden en måned efter mejeriets
ophør.
I et tilbageblik er det utroligt at tænke på, at det har
kunnet lade sig gøre med de store ændringer indenfor mejeribruget, som for
øvrigt for meget andet. Det store mejeriselskab er skabt af de 14 -1500 små
mejerier, hvis bygninger ikke var brugbare i rationaliseringsprocessen.
I dag er det nemt at se, at det var nødvendigt at gå sammen i et selskab, som
magtede at produktudvikle og opsøge markeder over hele kloden, - noget som det
lille mejeri ikke kunne klare.
Men det stod ikke ligeså klart for alle i 1971.
I ethvert mejeri's vedtægter stod der, at der skulle 2/3 eller en større part af
andelshavernes stemmer til, for at vedtage en nedlæggelse af mejeriet eller
fusionering med et andet mejeri/selskab. I Lindknud var det altså 3/5.
I dagens Danmark er der en del små mejerier, der åbenbart
klarer sig, men mon de ville klare sig, hvis ikke der fandtes et stort Arla, der
afholder ovennævnte udgifter til forædling, opdyrkning af nye markeder,
forskning m.m.
Andelssolidariteten udfordres i vore dage. Nogle landmænd
siger farvel til deres eget selskab, når en højere pris lokker på f.eks. et tysk
marked.
I 2007 er der 13 andelshavere fra Lindknud mejeri's område,
der er andelshavere i Arla, som mejeriselskabet hedder nu. De 13 leverer ca. tre
gange så meget mælk, som de 135 gjorde i 1970.
Ejner Kristensen fik en flot karriere i MD/Arla, men døde
af kræft i 1996. Ved sin død var han leder af Arla s flagskib i
Hjørring.
Hans Mikkelsen og Andreas Bruun
Til Lindknudsiden
|