|
Lindknud Kommunekontor
Den 16. feb. 1955 stod der at læse i avisen, at Lindknud
kommunes nye hus var indviet dagen før, og at det var en glædelig og
betydningsfuld dag for kommunen.
Der var bygget en fløj til huset, - et hus, som Lindknud kommune havde købt i
1951, og hvor nu både Andelskassen og kommunen skulle have sine lokaler.
Efter Hans Kidholms død ved juletid i 1953 var det blevet nødvendigt med andre
lokaler, både for kommunen og for Andelskassen.
Hans Kidholm havde haft kassererposten begge steder indtil sin død og kontoret
havde været Hans Kidholms stue.
Lindknud sogneråd havde forudset, at den situation kunne
komme, hvor Hans Kidholm ene mand ikke længere kunne klare den voksende opgave,
det var at holde styr på de to kasser, og havde derfor købt huset, da det kom
til salg i 1951, med det for øje, at her kunne etableres et kontor.
Nu havde Hans Kidholms død betydet, at det var nu, det skulle være.
Der er tidligere og andre steder fortalt om geniet Hans Kidholm. Her skal blot
tilføjes, at Hans Kidholm var valgt medlem af sognerådet. Det havde han været
næsten lige siden Lindknud kommune blev selvstændig i 1909.
Derfor var det først nu Lindknud kommune fik et ansat
personale og et egentligt kommunekontor med mødelokale og andre faciliteter.
I Lindknud havde man jo været vant til, at de økonomiske mellemværender med
kommunen og Andelskassen kunne klares eet sted, nemlig hos Hans Kidholm.
Alle havde dengang ærinde til kommunens kasserer, idet der skulle betales skat.
Aldersrente og sociale ydelser skulle endvidere også hentes hos kassereren. Som
mange kan huske, var det først i 1970, der blev indført kildeskat. Indtil da
skulle der årlig afleveres en selvangivelse til kommunen, som derefter
fastsatte, hvad den enkelte skulle betale i skat.
I en parentes kan jo nævnes og erindres, at traf man Hans Kidholm på gaden kunne
skatten betales og mellemværendet ordnes på stedet.
Selvangivelsen beroede for de flestes vedkommende på en
indirekte opgørelse over årets indtægt, dvs. formueændring + et privatforbrug.
Med det nye hus, hvori der nu var indrettet bolig for
kæmneren samt kommunekontor og plads til andelskassens virksomhed, kunne det,
meget praktisk, fortsætte med, at man kunne få klaret tingene et og samme sted.
Det hedder i avisen om indvielsen, ”at der i kælderen er indrettet arkiv for
kommunens arkivalier, og at det er en stor vinding, - det har stor betydning for
kommunens administration og for sognets historie. Hidtil har arkivalierne været
opbevaret forskellige steder og under forhold, som ikke var betryggende”.
”Ligeledes er det en stor vinding for sognerådet, i stedet for som hidtil, at de
har måttet samles under ret urolige og tilfældige forhold i sognets kroer, at de
nu kan samles og holde råd i deres eget smukke mødelokale. Og kroen ligger lige
overfor til deres forplejning.”
Huset havde kostet 60,000 at ombygge og bygge til.
Men allerede 15 år efter kom en kommunalreform, hvor
Lindknud blev lagt sammen med Brørup og Hovborg med Holsted. Det fine
kommune-kontor blev tilovers!! Og Andelskassen havde fundet andre lokaler i
1968. Hele huset blev ledigt.
Kommunalreformen i 1970 kom selvfølgelig ikke som et lyn
fra en klar himmel. I 1969 var der en flok borgere, der havde undfanget den ide,
at Lindknud burde have en børnehave, og nu, hvor der var udsigt til at huset kom
til at stå tomt, kunne en børnehave indrettes her.
Og, som vi ved, blev det sådan. Den nye kommune var med på ideen.
Sognerådets protokoller digitaliseres af hensyn til
fremtidige læsere, som næppe kender håndskrift!
Der er før fortalt om, at Hans Mikkelsen, Elisabeth Hansen, Poul Hansen, Hovborg
og undertegnede er i gang med at tyde og renskrive sognerådets protokoller i
erkendelse af, at fremtidens folk ikke kan læse håndskriften.
Vi har fået de gl. protokoller, som befinder sig på Landsarkivet i Viborg,
kopieret fra årene 1909 til 33, dvs. 3000 A4 sider. Renskrivningen giver mange
gode oplysninger for historien. Sognerådets månedlige møder er oftest refereret
af formanden Niels Thøgersen, men senere får Hans Kidholm opgaven. Det er pænt
skrevet og ret nemt at læse.
Man kan melde sig til én i bestyrelsen, hvis man har tid og lyst til at deltage
i det spændende arbejde. A.B.
Til Lindknudsiden
|