|
En lille historie om Didde og Jens Murer
Didde og Jens Lambert
Christensen, Jens Murer, som han blev kaldt, var gennem et langt liv, som
borgere i Lindknud, med til at sætte et markant præg
på Lindknud og hele egnen.
Didde døde i maj 1979 og Jens Murer i maj 1980, og de ligger begravede i et
gravsted til venstre for gangen op mod kirkens våbenhus. Der findes
ingen gravsten på graven. Overfor gravstedet findes sønnen Erlings gravsted.
Her bringes Didde og
Jens Murer nu i erindring i en lille historie.
Didde, eller som hendes døbenavn var, Kathrine Kirstine, var født 1899 i Jels,
hvor forældrene var håndværksfolk. Familien blev forvist pga. af
Køllerpolitikken (det var dengang grænsen mod Tyskland gik ved Kongeåen), og de
bosatte sig først i Vejen og siden i Lindknud. Didde ernærede
sig som syerske.
Jens Murer var født i
Klelund 20/4 1995, hvor faderen var smed og landmand. Jens stod i lære som murer
i Brørup, og fik svendebrev i 1914. Han
arbejdede i Esbjerg indtil han flyttede til Lindknud i 1922 for at etablere sig
som murer.
Didde og Jens fandt
sammen og blev gift i Malt kirke 11/6 1925.
I årene derefter blev familien forøget med to sønner, Kristian og Erling.
Først boede familien
til leje i huset Hovborgvej 32, som Bernhard Larsen dengang ejede. I 1933
byggedes huset Hovborgvej 37, som desværre
måtte afstås i 1959 pga. at murerfirmaet, som på det tidspunkt havde vokset sig
ret stort, krakkede. Sønnerne Kristian og Erling var også blevet
murere og var implicerede i firmaet.
Efter krakket flyttede
Didde og Jens Murer i huset Hovborgvej 54, som sønnen Kristian ejede, og her
boede de indtil 1976, hvorefter de flyttede
på alderdomshjemmet. I deres tid på hjemmet blev det omdannet fra alderdomshjem
til at være plejehjem. Her sluttede deres dage i det hus, som
Jens Murer selv havde forestået byggeriet af i 1957, mens firmaet kørte i højt
gear.
Didde og Jens Murer
havde den sorg på få år at miste tre børnebørn, alle i trafikken.
Mange af Lindknud huse
og egnens gårde fra de mange år Jens Murer havde murerforretning i byen er
bygget af Jens Murer og hans folk.
Jens Murer havde ikke ry for at være særlig akkurat med murerarbejdet. Havde det
snydt lidt med at følge murersnoren sagde han blot ”Det kan
ikke være lige lige det hele” Men hans byggeri var holdbart.
Tre af egnens kirker har Jens Murer været med til at restaurere, Brørup gl.
kirke, Læborg og Lindknud i 1967 – 68, og han har f.eks. også sat
kirkediget ned mod kirkens parkeringsplads, da kirkegården blev udvidet i 1957.
Jens Murers store historiske interesse gav ham gode forudsætninger for at
forestå disse restaureringsarbejder, og det gav ham selv store glæder.
Der stod altid stor respekt om Didde og Jens Murer. Gennem byggeriet af de mange
huse og gårde har Jens Murer sat præg på egnen, men også
på mange andre måder er der afsat spor af hans- og deres virke.
Jens Murer var
socialdemokrat. Han var valgt i menighedsrådet fra 1944 til 1976 og var
kirkeværge de fleste af de mange år.
Han var i borgerforeningens bestyrelse og dets formand i flere perioder. Han var
med til at skaffe Lindknud det første gadelys (gaslys) omkring 1930,
fortove i 1953, kloakering af byen, asfaltering af veje og gader osv.. Han var
hovedmand i at få lyngbankerne bag kirken købt og fredet, og der blev
etableret bade- og soppebassin i engen bag kirken på hans initiativ.
Jens Murer var i skolekommissionen, i biblioteksforeningens bestyrelse o.m. m.
På hans ældre dage var han med til at starte en pensionistforening i
Lindknud.
Der er mange udsagn fra
forskellig kant om Didde og Jens Murer.
Harald Iversen, der var
lærer i Lindknud i en årrække i 1930'erne skriver: ”Didde og Jens Murer var
nogle dejlige mennesker at være sammen med.
Didde var en venlig og hjælpsom kone. Hun havde i nogle år franskvask og
strygning, men var ellers optaget af hjemmet, deres to drenge og desuden
alt, hvad hendes mand havde med at gøre, og det var meget. Jens Murer havde i
mange år en stor virksomhed med byggeri og havde mange mænd i
arbejde, så det blev til et stort antal gårde og huse vidt omkring, der kom til
at stå som synligt tegn på hans virke. Ved siden af arbejdet var han
usædvanlig interesseret i politik, historie, skolespørgsmål og meget andet. Han
var i mange år medlem af skole-kommissionen og menighedsrådet, og
vi fik mange gode samtaler og diskussioner om alt, hvad der rørte sig i nutiden
og om den fortid, som vi begge interesserede os for."
Jens Murer og Didde var jævne, brave folk, de var rare venner og mindet om dem
vil bevares længe i Lindknud.”
Inger K. Hansen skriver
bl. a.: ”Jens Lambert Christensen var en prægtig mand. Han var også kirkeværge,
så vi blev belært om mangt og meget. Også
om de islandske håndskrifter, der var på tapetet i de år. Vi unge fik oplysning
om fortidens synder”.
(Det har været omkring 1955 at Jens Murer var på mureropgave hos Inger og Ejner
Hansen. Spørgsmålet var dengang, om Island skulle have
deres håndskrifter tilbage. Dem havde Danmark taget i forvaring, men nu var
Island blevet selvstændig republik).
Det sidste udsagn fortæller
noget om Jens Murers tanke for historien. Han var nok på murerarbejde, men
derfor kan tanken godt være optaget af
vigtige ting i tiden og samfundet, og disse sager skal drøftes med hvem man
møder på.
Netop sådan vil mange sikkert huske især Jens Murer, men begge vil de huskes for
deres stabile og ubestikkelige virke i Lindknud og for deres
retlinede færd.
Andr. Bruun
Til Lindknudsiden
|