|
Pastor J.P. Jørgensen
I årbogen for ”Historisk Samfund for Ribe amt” fra 1953 er der en historie af J.
Andreasen om Pastor J.P. Jørgensen.
Historien er gengivet efter nogen optegnelser af Niels Thøgersen om denne mand,
som kom herfra, og som Niels Thøgersen havde kendt godt tillige med hans
familie.
I forkortet form gengives historien her:
Omkring 1850 kom to unge folk til egnen fra Sønderjylland. De hed Karen
Nielsdatter og Bertel Jørgensen. De købte en fattig ejendom som lå på Ulvehøjvej
på ”Tvedgård”s mark.
Ejendommen er væk nu. Senest boede familien Schaffer her.
Der er en fortælling om, hvor fattigt de havde det, og om hvordan der blev tjent
til føden ved daglejerarbejde.
Der var et hus på ejendommen med beboelse i den ene ende og stald i den anden.
To magre køer var trækkraft for ploven foruden ved de gav en kende mælk.
I
årene efter købet af ejendommen blev der født 4 piger og endelig d.5 april 1863
kom der en dreng, som ved dåben fik navnet Jørgen Peder. Især moderen var
ualmindelig glad for, at der kom en dreng. Hun havde været meget skuffet da nr.
4 pige kom. Hun skulle have været en dreng og hun kom til at hedde Jørgensine.
Nu fortalte hun vidt og bredt om drengens fortræffeligheder. Hun sørgede i
øvrigt for, at alle hendes børn fik en god skolegang, men nu skulle især
drengens evner udvikles. Hun var overbevist om, at han ville blive til noget
stort.
Det viste sig da også, at han havde gode evner.
Da Jørgen Peder var 8 år overlod moderen sin skat til skolen med ordene, at han
kunne Luthers katekismus og bibelhistorien udenad, og at skolen ikke behøvede at
tænke på at lære ham at læse, for det kunne han allerede.
Han blev kanøflet i skolen, men klarede sig med sin begavelse. Læreren satte ham
efterhånden til at undervise de mindre børn.
Da
Jørgen Peder blev konfirmeret flyttede han ned til lærer Christiansen på
Lindknud skole, hvor han skulle hjælpe med at passe skolelodden mod at læreren
underviste ham, så han kunne optages i latinskolen.
Jørgen Peder var sikker på at han ville være præst. En håndværker, der
reparerede kirkens tag, kom drengen i snak med en dag. Jørgen Peder fortalte om
sine fremtidsplaner. Men håndværkeren sagde: ” Ja, kan du blive præst, så kan
jeg blive konge af Sverige” hvortil Jørgen Peder svarede: ”Du bliver ikke konge
af Sverige, men jeg skal nok blive præst”.
Der blev samlet penge ind i sognet til drengens studier. Det var læreren, der
tegnede aktier og fik folk til at yde lån og give gaver så Jørgen Peder kunne
komme på Latinskole i Fredericia og siden på Universitetet i København.
På universitetet blev Jørgen Peder kaldt ”den pantsatte bondedreng”.
Det lykkedes for drengen at blive theolog, og med uddannelsen i orden, blev han
i 1892 præst i Ho og Oksby sogne, og han blev gift med Mary L. Rossing, hvis far
var skovridder.
Da
Lindknud sogn blev udskilt fra Brørup i 1895 og blev selvstændig pastorat,
skulle der jo ansættes en sognepræst.
Jørgen Peder Jørgensen ville gerne søge embedet.
Men nogen af hans venner fra Lindknud sogn, som der var holdt kontakt med,
frarådede ham ud fra begrundelsen, at en profet ikke er velset i sit hjemland,
og han undlod da at søge embedet.
Men i 1907 blev embedet ledigt igen, idet F.G. Fenger, som havde fået embedet i
1895, rejste fra sognet.
Jørgen P. Jørgensen ville nu igen søge kaldet, men igen blev han frarådet af
hans venner med Niels Thøgersen i spidsen.
Jørgen P. Jørgensen meldte da bittert at: ”Ja har I ingen brug for mig, kan jeg
også undvære Lindknud”
Han besøgte ikke siden Lindknud sogn.
Han blev siden sognepræst i Røgen ved Århus i en årrække og sidst i Bregninge på
Ærø, hvor han/de især var afholdt af sognets folk. Her døde han som 48 årig i
embedet.
En
søster til Jørgen P.Jørgensen, Bine og hendes mand Morten Thullesen overtog
ejendommen på Ulvehøjvej efter forældrenes død. De fik 6 børn, men Bine og
Morten døde fra dem, da der endnu var 3 af dem ukonfirmerede i hjemmet.
Der gik bud til morbroderen Jørgen P. Jørgensen, om han ikke var nærmest til at
være børnenes værge, men han mente ikke at kunne klare opgaven. Det blev så
Niels Thøgersen, der tog sig af børnene. De kom i pleje i forskellige hjem.
Den yngste af denne Thullesen-børneflok blev ligesom Jørgen Peder hjulpet af
venner og af skolens lærer til at blive holdt til bogen. Der resulterede også
for hans vedkommende i at han blev præst. Erik Thullesen hed han. Han fik
embede, først i Arnborg, siden Fasterholt og sidst på Færøerne.
Andreas Bruun.
Til Lindknudsiden
|