Lindknud lokalhistoriske forening

Katrine og Holger Lundgård til minde

Forfatteren, journalisten og foredragsholderen Niels Anesen var på besøg hos Katrine og Holger Lundgård på gården ”Pedersminde” i Okslund en sommerdag i 1963.
Niels Anesens indtryk af egnen undervejs hertil lyder sådan:

Det der imponerer den fremmede, der kører mod nord fra Brørup over Lindknud til Okslund, er de mange velholdte læhegn. De virker som stærke grønne værn om jorden. Og de mange hjem, der ligger her afsides fra de store byer. Man får det indtryk, at her har et renlivet bondesamfund slået sig ned.
Da jeg har hilst på Holger Lundgård på hans store velholdte gård, er det første jeg siger, at egnen her må engang have været et fattigt sted med ringe jord. Ja siger han, man har fulgt Dalgas's parole, plantet og fulgt udviklingen med forbedring af jorden. Vi har boet her i 35 år, og i den tid er der sket så store forbedringer i avlen, at jeg i højeste grad beundrer egnens folk for deres store arbejde og deres evne til at gøre ringe jord frugtbart. Alene i min tid har bønderne her præsteret et mesterstykke.

Katrine og Holger Lundgård købte ”Pedersminde” på tvangsauktion i 1928 og havde gården til 1963.
Gården blev i deres tid forbedret og drevet frem til et mønsterlandbrug.
Det var dengang, der var det højeste antal selvstændige landbrug, der nogensinde har været i DK og inden den voldsomme mekanisering, sammenkøb og nedlægninger af landbrug satte ind.

Da Niels Anesen besøgte K.og H.Lundgårds på ”Pedersminde” havde man 25 malkekøer og tilsvarende opdræt samt 100 fedesvin. Som medhjælp var der en fodermester, to karle samt en ung pige i huset. Der var ca. 80 ha. til gården. Der var skov og eng i de 25.
Der blev avlet kartofler som specialafgrøde. Det var fine læggekartofler, som der gik ry af og som var en exportvare.

Det var en god læreplads for unge mennesker på ”Pedersminde”. Mange unge tragtede efter at ”få plads” hos Katrine og Holger Lundgård.
Under journalisten Niels Anesens besøg hos Lundgårds og hvor spørgsmålet var, hvordan det havde kunnet lade sig gøre at drive det fine landbrug frem, da var svaret, at det skyldes de mange dygtige unge medhjælpere.

Katrine var fra Mors og Holger Lundgård fra Darum. De traf hinanden, da Holger var tjenestekarl på Mors.
De havde først en mindre ejendom, som lå nabo til herregården Kærgård ved Darum, - den herregård, som siden blev til landbrugsskole.

Ejendommen var for lille og derfor købet af ”Pedersminde” i 1928. Det var på et meget dårligt tidspunkt for landbruget og for samfundet i det hele taget. Der var landbrugskrise og stor arbejdsløshed.
Når ”Pedersminde” kunne købes på tvangsauktion, var det absolut ikke det eneste landbrug, der gik på tvangsauktion i de år.
Der skulle stor dygtighed og sparsommelighed til for at klare skærene.

Holger Lundgård vandt hurtigt landmandskollegaers tillid. Han blev valgt i Kolding Vestegns landboforenings bestyrelse, hvis formand han var i mere end 20 år.
Alle følte deres interesser varetaget på bedste vis af Holger Lundgård.
Han var lederen. Katrine Lundgård var ligeledes valgt i forskellige bestyrelser og i skolekommissionen. Det var hæderlighed og solid bondekultur, der var deres kendemærke.
Kolding Vesteregns landboforening, som for længst er sammenlagt med andre foreninger, havde dengang over 500 medlemmer.

Holger Lundgård var med til starte husdyrauktionerne i Brørup i 1957. Det var et vovestykke dengang, men det viste sig hurtigt at være en form for omsæt-ning af husdyr, som tiltalte landmænd.
Indtil da havde handelsmænd stået for denne omsætning. Holger Lundgård sad i auktionsudvalget til sin død i 1966.

Ved slutningen på Niels Anesens besøg får Holger Lundgård spørgsmålet, hvordan driften af og alt arbejdet med landbruget har kunnet harmonere med hans fravær, som tillidsposterne krævede.
”Jo, jeg har haft en dygtig kone og gode folk”. Jamen hvad har din kone sagt til det, at Du tog hjemmefra det meste af tiden?
”Prøv at spørge hende om det” Og Katrines svar var, at hun ikke har haft lyst til at bytte med nogen. ”Dem der snakker om for meget arbejde og for lidt fritid, har vist ikke fundet ud af, hvad et hjems varige glæder er”.

Fire børn voksede op på ”Pedersminde”. Edith blev gårdmandskone i Hulkær, hvor sønnen Bo driver landbruget videre, Gunnar blev skolein-spektør i Gram, Regnar udvandrede til Canada og Erik blev brugsuddeler.
I 1963 solgtes ”Pedersminde” til Pia og Karl Eugster. Karl Eugster havde haft plads et år hos Lundgårds.

Det voldte lidt besvær med denne handel. Dengang kunne man ikke sælge ejendom til udlændinge, men de nødvendige dispensationer kom i orden. Det betød meget for Katrine og Holger Lundgård at det gode landbrug blev videreført, som det så også blev med Eugster-familiens overtagelse. Det er en anden historie.

Katrine og Holger Lundgård flyttede til Brørup, hvor tiden blev kort for dem, idet Holger Lundgård døde allerede i 1966 som 67 årig. Katrine døde i 1983.

Andreas Bruun

Til Lindknudsiden

                                                                              Opdateret 8. okt. 2011