Folding Sogn
I fortid og nutid

Bogen udkom 15. november 2006 - 288 sider med 250 illustrationer - 200 kr.
Stort fremmøde ved præsentationen af bogen på biblioteket 15.november.

• Bogen købes nu på Lokalhistorisk Arkiv på Brørup Bibliotek, i bibliotekets udlån, i byens pengeinstitutter, turistkontoret, m.v.

• 2007: Bogens restoplag er stadig aktuel som  årets julegave! Koster stadig kun 200 kr.

Indholdsfortegnelse for Foldingbogen

Forord.......................................................................................................................................side..    005
1. Landskabet
1.1 Svend Aage Knudsen: Den geologiske baggrund for landskabet omkring Kongeåen...... 008
1.2 Svend Aage Knudsen: Oldtidens spor i Folding Sogn - 5000 års infrastruktur .................. 014
Svend Aage Knudsen: De topografiske kilder – historiske kort................................................... 028
2. Skovene og Kongeåen
2.1 Peter Christensen: Skove, heder og krat i Folding Sogn......................................................... 033
2.2 Alma Sørensen og Peter Christensen: Svømmebadet og Anlægget i Foldingbro............... 043
2.3 Peter Christensen: Fra engvandingsanlæg til hypermoderne dambrug................................. 047
3. Det lokale styre
3.1 Andreas Knudsen: Folding Kommune......................................................................................... 054
3.2 Orla Hansen og Thomas Bolvig: Gamle protokoller fortæller om fortidens lokalstyre......... 059
4. Folding Kirke
4.1 Agner Frandsen: Folding Kirke.................................................................................................... 065
4.2 Thomas Bolvig: Et enestående gravmæle på Folding Kirkegård............................................. 076
4.3 Bent Nielsen: Folding Præstegård................................................................................................ 079
5. Skoler, forsamlingshuse og missionshus
5.1 Povl Arne Hansen: Skoler i Folding Sogn i skiftende tider....................................................... 084
5.2 Povl Arne Hansen: Frøken Mejsner (Mejse), en institution i Nørbølling................................ 092
5.3 Niels Søholm og T Bolvig: Missionshuset i Folding, et gammelt hus ved en gammel vej... 097
5.4 Thomas Bolvig: Foldingbro Forsamlingshus og kampen for dansk folkeliv........................... 101
5.5 Inga Knudsen og T Bolvig: Nørbølling Forsamlingshus, egnens samlingssted i 100 år....... 106
5.6 Thomas Bolvig med flere: Foreningslivet i Folding Sogn........................................................... 111
6. Sønderskov
6.1 Peter Munch Jensen: Herregården Sønderskov, den ældste tid................................................ 117
6.2 Peter Munch Jensen: De sidste adelige generationer.................................................................. 125
6.3Peter Munch Jensen: Årene 1720-69 - ombygninger og bondeoprør........................................ 135
6.4 Thomas Bolvig: Tre generationer Momsen.................................................................................... 145
6.5 Thomas Bolvig: Årene 1925 – 86: Skiftende vilkår for den gamle herregård............................. 152
6.6 Thomas Bolvig: En forfalden hovedbygning bliver sat i stand.................................................. 158
6.7 Thomas Bolvig: Hovedbygningen bliver til egnsmuseum.......................................................... 164
7. Omkring Sønderskov
7.1 Thomas Bolvig: Vandmøllen i Folding Sogns smukke hjørne.................................................... 168
7.2 Thomas Bolvig: Skovlyst, den særprægede gård i Folding Sogn.............................................. 175
8. Erhverv
8.1 Holger Busch Nielsen: Fra landsbyfællesskab med fæstegårde til  industrilandbrug............ 180
8.2 Peter Christensen: Fra landsbysmedje til højteknologisk industri, 120 års udvikling............ 207
8.3 Peter Christensen: Industri på Harbjerg........................................................................................ 213
8.4 Henning Vejrup: Kartofler på Harbjerg. Fra kartoffelkogeri til Solanum Nord A/S ................ 222
8.5 Peter Christensen: Håndværk, brøndgravning og vognmandsforretning i Foldingbro......... 229
9. Nørbølling og Foldingbro
9.1 Peter Christensen: Der var engang en mølle i Nørbølling........................................................... 234
9.2 Povl Arne Hansen og Annemarie Beyer: Nørbølling Brugs, nu lukket og slukket.................. 238
9.3 Peter Munch Jensen: Foldingbro i ældre tid: krohold og toldkontrol........................................ 245
9.4 Thomas Bolvig: Fra landsby til villa- og turistby.......................................................................... 261

"Folding Sogns Historie"

"Folding Sogns Historie" (billeder)              Søren Sørensens beretning om"gårde" i Nørbølling".

PS: Arkivet har nu erhvervet en kopi af Folding-Malt sogneforstanderskabs protokoller fra 1841 og frem. Vi har nu folk i gang med at afskrive og "transkribere" de mange sider, så de bliver tilgængelige for en større kreds. Den gamle protokols første 30 sider findes her på hjemmesiden. I løbet af november 2005 forventes resten af protokollen at være "transkriberet" fra gotisk skrift til latinsk.
Der er indsamlet en del gamle billeder fra Folding sogn, de vises her.
 

	Her er så lidt billeder fra Foldings fortid. Arkivet modtager med tak flere billeder, som så scannes og tilbageleveres. Tryk på billedet, så kommer det op i fuld størrelse.
Ester Søholm - søndagsskolen
Gustav Sørensens ejendom på Nørbøllingvej	Mads og Kirstines ejendom på Folding Kirkevej	Marenza og Ths. Thomsen boede på Folding Kirkevej	Nørbølling Mølle, fotograferet ca. 1900
Folding Sogneråd holder møde (et af de sidste?)	Sønderskovgård omkring 1942	Søren Nielsens barndomshjem, Ådalen 4	"Takshuset" i Langeskov, ca. år 1900

Gårde i Nørbølling, beretning udarbejdet af Søren Sørensen, Vesterled (Søren Sørensen døde pludseligt  i februar 2003)

Folding sogn har været beboet fra meget gammel tid, hvilket de mange gravhøje rundt om i sognet er tydelig bevis for. Hvornår Folding fik sit navn ved man ikke præcis. Visse kloge hoveder mener, sognet engang i middelalderen hed Fuldern hvilket dog sikkert er en fejltydning af de gamle skrifter. I hvert fald ved man nu helt sikkert, at en eng umiddelbart øst for landevejen ved Folding Smed og syd for Langeskovvej, fra meget gammel tid hed Folding, Hvilket naturligvis betyder en indhegnet eng. Det er derfor naturligt at tænke sig, at sognet og kirken har sit navn derfra. Den nordlige del af sognet hedder Nørbølling, altså den nordre boel. I middelalderen har Nørbølling landsby formentlig været sognets største bebyggelse, selv om det i sig selv ikke siger så meget, men da må vi huske at næsten hele sognet lå hen i hede og krat.

Nørbølling by var en tæt bebygget landsby koncentreret omkring Kannebækken. Bækken har faet sit navn fordi Ribe kannikerne havde fiskeret i den, hvorfor bækken formentlig har været betydelig større og mere vandrig dengang end den er nu. Gårdene havde så jorden i lange kiler ud fra landsbyen, ligesom de fleste landsbyer havde dengang. Det var jo ikke særlig praktisk, idet alle jo derfor fik langt til udmarken. Op til landboreformerne 1788 - 89 var der i Nørbølling 14 gårde og et boel altså et lille sted.

Derudover 10 jordløse huse plus skolen, der lå omtrent hvor "Lilleskolen" ligger nu. Skolen havde også lidt jord, forøvrigt den mark som Marinus Andersen havde i mange år, langs Nørbøllingvej.

Hele byen hørte under Sønderskov og herremanden ejede det hele. Af de 14 gårde var de 2 dog allerede udflyttede på dette tidspunkt.

Således står der i udskiftningsprotokollen: No.5 Peder Hansen og no.6 Christian Hansen beboer de forhen af Nørbølling byes søndre del udflyttede tvende gårde, nu Foldinggaarde kaldet! Videre hedder det: Deres udflyttede bygninger befindes i forsvarlig stand, og det var at ønske om andre kunne opmuntres ved der at drive efter det høje Kongelige Rentekammers forestilling kunne få nogen allernådigste hjælp, eller en liden præmie til belønning for deres flid og vindskibelighed.

Disse 2 gårde er dem, der siden blev kaldt for Hønborggårdene, nemlig Kirkebjerggård og Godthåb. Endelig skal nævnes Stengård som på dette tidspunkt var helt udflyttet.

Ejeren af Sønderskov hed på dette tidspunkt Hans Gundorph, og han var i modsætning til sine forgængere indstillet på at bønderne i Nørbølling skulle have deres gårde til ejendom, men han forlangte samtidig at så skulle gårdene flyttes ud på markerne. Til hjælp til opførelsen af deres nye bygninger kunne de så af det høje kongelige rentekammer modtage en sum, som for de flestes vedkommende blev ca. 60 rdl.

På nordsiden af bækken gik udskiftningen glat idet 4 bønder frivilligt meldte sig til at flytte. På sydsiden kneb det mere, idet ingen af de 4 tilbageblevne, efter at 2 var gået til Folding, ville bekvemme sig til at flytte, hvorfor Herremanden skar igennem og bestemte at en mand ved navn Niels Hansen skulle flytte.

Jorden blev nu fordelt stort set med lige meget til hver og her er det interessant at se på udskiftningskortet, at Nørbølling er at betragte, som alt hvad der ligger nord for en lige linie fra Langeskov omtrent hvor Skovlyst ligger nu til Agersbøl mark, altså Føvling sogn, lige nord for Foldingbro. Den første gård fik således sit jord i eét stykke fra Langeskov og næsten hen til den nye landevej. Tilbage var kun den lille mark som siden hørte til Thorgny Nielsens hus. Derudover måtte han ligesom de 3 øvrige udflyttere på den side af vejen græsse sine kreaturer i Langeskov.

Tilbage i byen var nu 3 gårde på den søndre side og 3 gårde plus boelet på den nordre side og så de 10 jordløse husmænd, som også skulle udflyttes, og de kom godt nok langt ud på heden. De fik hver 4 tdr. ld. - 3 af dem på en række ind mod Stengårds østskel og helt op mod Brørup sogneskel. - 3 ude ved ringvejen op mod Vælding Bjerre, een ved Flintholm og 2 ved Åtte markskel ind mod Staghøj og endelig een på heden ved Sønderskov skel, han hed forøvrigt Niels Madsen. Men stadigvæk var næsten al jorden, fra der hvor Juul Lyngby's gård begynder i dag og helt til det vestre sogneskel bare hede, krat og klyneskær som de tilbageværende bønder i Nørbølling måtte bruge som fælles overdrev, og der gik mange år inden den sidste hede blev opdyrket og beboet. Noget af det sidste var Stenagergårds vesterhede hvor Mette & Hans Nielsen byggede Virkelyst.

I det nittende århundrede blev der bygget mange nye gårde i Nørbølling, efterhånden som heden blev opdyrket, og antallet af heltidsbrug toppede nok i 1930’erne. Da jeg var dreng, var der køer og grise på alle brugene. De sidste 30 - 40 år er det som bekendt gået den anden vej igen og nu kan malkekvægbesætningerne tælles på een hånd. Det kunne være interessant at vide hvor mange efterkommere af de familier der blev udflyttet i Nørbølling i 1889 som endnu bor i Folding sogn. Jeg ved 3, men der kan jo godt være flere. De 3 er Elly Lassen, som er efterkommer af føromtalte Niels Madsen, der blev flyttet helt ned i det sydøstlige hjørne. Så er der Peder Pedersen, Hønborg, som stadig bor på den gård, som fik navnet med ved en senere udskiftning. Og endelig er det Ejgil Andersen på Kolbækgård. Han er ud af Kolbækslægten, som er nævnt i udskiftningsprotokollen.

Min bedstefar lavede i 1936 en udførlig udredning af alle sognets ejendomme og huse og deres ejere fra ca.1840. Hvis den blev ført ajour til i dag, ville den fylde hele bogen, hvorfor den naturligvis ikke skal med her, interessen ville nok også være begrænset Men for at give et lille indblik i hvorledes han arbejdede med sagerne, vil jeg her gengive et par af hans historier.

Det drejer sig om Stengård, som jeg før har nævnt, nemlig at den var helt udskiftet da den store udflytning fandt sted i 1889.

Når jeg vælger den, er det bl.a. fordi den har haft en særlig status eller historie. Tilsyneladende har den aldrig været fæstegård som de andre i Nørbølling, derimod beskrives den som præstens anneksgård indtil 1737 - hvorefter den bliver solgt til Jørgen Seerup fra Surhave, som dog allerede året efter sælger den igen til præstens datter Catrine Lange. I 1749 sælges den til Christian Thomesen fra Præstkær præstegård. Kun 2 år derefter sælges igen til Claudius på Sønderskov, som så ejer den til 1791, da Adser Mortensen køber den. 1814 køber Christen Mikkelsen fra Tusbøl gården. Om ham skriver bedstefar: Han var en af de gamle arbejderbønder fra forrige århundrede, ikke meget udviklet men meget skikkelig. Han blev meget gammel. Deres datter Karen blev gift med Kristen Kolbæk i Nørbølling og Karens søn kom til at hedde Kristen Stengård og kom til at bo i Føvling sogn.

Kristen Mikkelsen solgte så til Jens Førringer. Han havde som ung rejst over til øen Føhr og arbejdet der, hvorfor han fik navnet Førringer. Han solgte så gården omkring 1885 til Mads Thuesen, der havde været i Amerika en del år, han satte gården godt i drift, fik en god besætning og efter at gården var brændt, fik han gode og tidssvarende bygninger. Efter ham kom Anders Nielsen, der havde gården en del ar. Han solgte 1914 til Karl Holst og tog 10½ tdr. ld. fra, hvorpå de byggede (3 c). Karl Holst var en dattersøn af Jens Førringer. Han har gården endnu i 1936.

Da Jens Førringer (han hed egentlig Jens Jensen, men kaldtes aldrig andet end Jens Førringer på grund af sin fortid på Føhr) solgte Stengård, tog han 47 tdr Id. fra og byggede på. Den gård, "Lille Stengård" -fik en anden dattersøn Kristian Holst, der ved et vådeskud blev dræbt under jagt. Derefter blev enken gift med en anden bror Jens Andersen Holst. De har gården endnu, men er snart gamle. De har passet gården godt både ude og inde, og desuden har han sammen med sin bror Hans dreven en temmelig stor kreaturhandel i mange ar.

Hvad der siden er sket med Stengård, kan de fleste af os jo huske, og selv om dette er et af de større afsnit, synes jeg alligevel det viser lidt om hvor stort et arbejde der er lagt i bogen.

Jeg vil også fortælle lidt af, hvad han skriver om Folding kirke og et par af dens præster.

Folding kirke, som nu ejes af kirkefonden, havde et jordtilliggende, som bestod af kirkegården plus en eng parcel, 2a, som er udlejet til matk. 18a og en skov-parcel lagt ind under Skovlyst for en bestemt årlig ydelse i en lang årrække. Peter Andersen Lourup ejede en tid sammen med Momsen på Sønderskov - Folding kirke, og beboerne i Nørbølling og Folding måtte svare tiende (hver tiende neg af hvad de avlede) til tiende ejerne. Peter Lourup købte så Momsen ud og hævede selv tiende til kirken, som omkring 1850 blev købt af bønderne.

Peter Andersen Lourup kom som navnet antyder fra Lourup og købte i ca. 1820 15a i Folding gårde. Da han ved lov måtte afstå kirken til bønderne, fik han en temmelig stor sum penge som erstatning og blev faktisk en rig mand derved. Inden kirken blev folkets måtte folk ikke køre deres korn hjem før tiendeejeren havde talt op og fået sit, af den grund fik de ofte deres eget ødelagt af dårligt vejr, fordi de måtte vente på kirke ejeren.

Folding kirke hørte under Malt præstekald. Efter at pastor Fuglede i 1839 var flyttet til Vejen, kom pastor Tetens. Han levede ugift de første år med en husbestyrerinde Frk. Kirsten. Han giftede sig senere med en datter fra Dortheasminde, der var en del yngre end ham. Hun var en livlig ung dame, der ikke gik af vejen for en munter spøg. I krigsårene 1864 lå der en del østrigske officerer indkvarteret i præstegården, og der herskede en tid et muntert liv der, og fruen morede sig efter hvad der siges, især godt. Efter krigen forsvandt hun sporløst.

Tetens var ingen god prædikant, når man hørte ham, fik man det indtryk at han syntes at sige: "Jeg skal jo sige noget, men om I tror på det eller forstår det, bliver jeres sag”. Man sagde han var mere lovklog end skriftklog. I retssager var der kun få eller ingen, der kunne modbevise, hvad han sagde. Han var formand i sognerådet, og som sådan bestemte han i de fleste sager, hvor skabet skulle stå. Han rejste i 1865 til København. Han betragtedes nærmest som en ågerkarl, der lånte penge ud til store renter.

Efter ham kom pastor Theodor Dørscheus, han flyttede præstegården fra Maltbæk op nord for Malt kirke på såkaldte Kongens Bjerg.

Folding kirke var oprindelig en lille kvaderstens kirke fra den tidlige middelalder, men i 1897 blev man enige om, at kirken var for lille og utidssvarende, hvorfor man brød den ned og byggede den rødstenskirke, vi har i dag.

Til sidst vil jeg fortælle lidt om enkelte, i gammel tid kendte, ikke kun for det gode, personer, som en broder til min oldefar Hans Frandsen Sørensen har skrevet lidt om. Ude i vest Nørbølling boede Per Alsinger. Han var væver, man sagde, han havde lært håndværket i tugthuset. Han og hans søn Jes var folk bange for.

I et lille hus ved tingvejen på hjørnet af en mark, der nu tilhører Henning Jensen boede store Abelone, hun var stor og stærk bygget, lignede mere et mandfolk, grim som arvesynden. Hun var ikke gift, men havde flere børn, som hun tiggede føde og klæder sammen til. Hun havde altid 2 spande med sig, een til sødmælk og een til kærne- eller skummet mælk. Om sommeren klækkede hun en gris op, som hun så slagtede til jul.

Kresten og Marie Kjerstine Tommerby tjente flere år på Estrup. Han og konen var skikkelige folk, men deres datter, Tømmerby Ane Marie, var det ikke.  Så længe forældrene levede, var hun en pæn pige, og opførte sig godt. Hun var sund og rask og så godt ud, hvorfor de unge fyre i sognet sværmede for hende. Men efter forældrenes død slog hun sig løs. Hun fik flere børn og levede et forargeligt liv. Hun ejede selv et lille tarveligt hus, hvor alskens udskud havde et slags tilhold. Der fortaltes, at hun i selskab med ”æ ged” turede rundt til markeder både i og udenfor sognet, selv så langt som til Haderslev gik de. Når de kom tilbage kunne de opvise ikke alene penge, men også ure, ringe og andre ting, som de sandsynligvis havde franarret eller frastjålet fulde folk. Efter hendes og store Abelones død, blev deres 2 huse på politiets foranledning nedbrændt til grunden. Man frygtede for smitstoffer i husene, der kunne være farlige for samfundet.

Niels Bucholdt, ja ham er jeg ikke glad for at skrive om, fortsætter H. F. Sørensen. Han var en oplyst mand, havde gode kundskaber, skrev en fin håndskrift. Han var en vinter ansat som skolemester på Sønderskovmark, hvilket han forestod til alles tilfredshed. Havde en pige i sognet, en kæreste et andet sted, men ikke kunne skrive et brev, så kunne N. Bucholdt også klare det. Men ethvert lys har sin skygge, jo større lys des større skygge. Han levede i flere år et forargeligt liv offentlig med et løsagtigt fruentimmer kaldet "æ ged" til stor sorg for hans agtværdig kone og 2 børn Peter og Karen. Af den grund levede han sine sidste år foragtet af alle rettænkende mennesker. "Æ Ged" hed egentlig Kirstine, men på grund af at hun levede sammen med Niels Bucholdt fik hun øgenavnet. Hun havde flere børn, blandt dem en vanskabt dreng med en stor pukkel på ryggen, som man kaldte Buchdreng. Det fortælles om hende, at da jernbanen over Fyn skulle indvies i 1865, ved hvilken kongen og dronningen var til stede, rejste hun der over og da hun mødte dronningen på gaden, faldt hun på knæ for hende og bad om lidt hjælp til hendes vanskabte dreng. Dronningen gav hende 5 rigsdaler og lovede, at hvis hun efter en undersøgelse viste sig værdig skulle dronningen nok sørge for hende og drengen. Denne undersøgelse må ikke have vist sig til "Æ Geds" fordel, thi hun fik ikke mere fra den kant.
Til denne sides top
Til forside

                                                                             Opdateret 12 april 2010