Årsskriftet for året 2010, det
21. i
rækken i foreningens 38-årige historie,
udkommer i marts 2010 og bliver omdelt til de omkring 270 medlemmer i forbindelse med opkrævning
af
medlemskontingentet på 75 kr.
Indholdsfortegnelse for årsskriftet 2010
Historisk Arkiv
for Brørup og Omegn
Foreningens formål og
bestyrelse.............................................................................
......... 0
Indholdsfortegnelsen.......................................................................................
.................. 1
Forord til årsskriftet, formanden Peter
Christensen................................................ 2 – 3
Lindknud sogns selvstændighed og sognets første præst Folkvar Godefred Fenger. 4
– 14
Meise og
spejderlivet....................................................................................................
15 – 21
Om Brørup sygehus. Et tidsskema, en
mosaik.......................................................... 22 – 32
Ole Bouet, overlæge i Brørup, 1934 –
1961............................................................ 33 – 37
Cathrine og Steffen Brandorff i tekst og
billeder................................................ 38 - 43
Hulvadgård i fortid, nutid og
fremtid........................................................................
44 - 53
Sallingmanden på Lille Gjerndrupholm.......................................................................
54 – 60
Historie om min far, Erik Madsen Thulesen, med start i Lindkund
..................... 61 – 66
Præstevejen og
vadestederne......................................................................................
67-- 69
Årsberetningen er redigeret af Holger Busch Nielsen og mangfoldiggjort af
Vejen Kommune

Formandens beretning ved årsskiftet 2009/10
Vi er igen nået godt igennem et
travlt år på arkivet.
Der er blevet arbejdet målbevidst på omregistrering af vore gamle arkivalier, så
det bliver lettere at finde frem til, det vi søger på arkivet. Vi har også fået
et godt overblik over, hvad vi ligger inde med af gamle kort, og har fået
beskrevet, hvad de omhandler.
Ved generalforsamlingen i 2009 blev Jørgen Hansen indvalgt i bestyrelsen. Det
betragtede vi alle som en kærkommen foryngelse af bestyrelsens gennemsnitsalder,
men desværre bad Jørgen Hansen sig kort efter fritaget for posten i bestyrelsen
på grund af en større arbejdsbyrde i den nye storkommune. Signe Sommerlund, som
var valgt som suppleant, blev derefter inddraget i bestyrelsen i hans sted.
Signe Sommerlund og Karen Knudsen har i årets løb brugt megen tid og energi på
fremstillingen af den flotte årskalender, som vi fik fremstillet betids til salg
ved julemessen 2009. Kalenderen solgte ret godt ved julemessen, og blev
ligeledes godt modtaget hos nogle af byens større virksomheder. Den er siden
blevet solgt fra pengeinstitutterne, brugserne, Fredenshjem og biblioteket, som
alle har solgt en hel del. Ikke desto mindre er der stadig en betragtelig del
tilbage, hvoraf vi forstiller os, at vi kan afsætte en del til vore gode
intresserede medlemmer, når vi alligevel besøger dem, for at udlevere det nye
årsskrift og sælge medlemskort.
Ruth Randeris og Gerda Philipp arbejder målbevidst på afskrivningen af de gamle
sogneforstanderskabsprotokoller fra Brørup-Lindknud sognekommune fra 1842-1875,
og de melder om god fremdrift i dette store arbejde.
Nanna Iversen, Nørbølling, og jeg selv har indtil nu afskrevet størsteparten af
Brørup-Lindknud sognerådsprotokoller fra 1875-1909, hvor sognene deltes i to
selvstændige kommuner. Dette arbejde er rimeligt overkommeligt, idet der i denne
periode stort set udelukkende er anvendt latinske bogstaver, modsat ved arbejdet
med afskrivningen af protokollerne fra før den tid, som udelukkende er skrevet
med gotiske bogstaver. Der mangler dog endnu en mindre del af arbejdet, som er
overgivet til afskrivning af en af vore medlemmer. Dette arbejde har givet et
rigtig godt indblik i, hvorledes kommunen blev administreret gennem 150 år.
Ellen Sørensen og Inge Allesø Nielsen har nu i flere år arbejdet to halve dage
om ugen med registrering af det indkomne materiale, samt omregistrering af alle
vore gamle arkivalier.
Ellen Sørensen har givet tilsagn om at overtage ansvaret som arkivleder, så
snart hun har deltaget i de krævede kurser, hvilket for nogle år siden er blevet
gjort obligatorisk for nye arkivledere.
Flere fra bestyrelsen har ligeledes deltaget i diverse registreringskurser og
arkibaskurser.
Andreas Bruun, som nu er betydeligt involveret i arbejdet med etableringen af
arkivet i Lindknud, og derfor ligeledes deltager i diverse nødvendige kurser,
bruger en del kræfter på at levere indslag til årsskriftet om Lindknud. Arkivets
bestyrelse har ved det seneste bestyrelsesmøde indvilget i at yde Lindknud
historiske forening et til skud i forhold til antallet af arkivets medlemmer i
Lindknud.
Holger Busch Nielsen holder arkivets regnskab i mønsterværdig orden. Vi har i
det forløbne år måttet anskaffe to nye computere, så vi nu er ejere af fire
velfungerende stationære og en bærbar computer. Vi har et par gange været
nødsaget til at søge professionel assistance fra vores leverandør, for at få
styr på anormaliteter ved computerne, men så fungerer de nu også alle perfekt,
takket være H. B. N.
Af hjælp fra medlemmerne skal nævnes, at Vera og Frede Geil har påtaget sig at
scanne en mængede gamle fotografiske glasplader, som var blandt St. Brandorffs
efterladenskaber. Pladerne havde oprindelig tilhørt, og var optaget af St.
Brandorffs svigerfar dyrlæge Olsen, som havde praksis i Brørup fra 1909 til
sidst i 1930erne. Denne sag omtales i dette årsskrift eller i senere årsskrift.
Arkivsamarbejdet
Samarbejdet mellem alle arkiverne i den nye Vejen kommune er nu kommet i en
god gænge.
To gange årligt mødes repræsentanter fra alle kommunens arkiver for at udveksle
erfaringer, og diskutere fælles interesser, og forretningsudvalget mødes
ligeledes to gange årligt og behandler sager af fælles interesse.
Ved kommunesammenlægningen blev det vedtaget, at der ikke skulle ændres ved
kommunens tilskud til arkivernes økonomi. Et beløb på 50.000 kr. skal Arkivrådet
så selv fordele mellem arkiverne efter trangsprincippet. Dette beløb har
Arkivrådet ansøgt om at få forhøjet til 80.000 kr., men har fået afslag på
ansøgningen. For vort arkivs vedkommende har tilskuddet fra disse midler
begrænset sig til, at vi får diverse opbevaringsmateriale udleveret fra
fællesindkøbet til arkivet i Rødding, arkivæsker, læg, samt opbevaringskuverter
til billeder.
Vi har ligeledes haft glæde af arkivsamvirket ved at kunne deltage i
velarrangerede kurser i Arkibas på centret i Rødding, arrangeret af arkivlederen
Niels Clausen fra Jels.
Arkivrådet har i 2009 forestået arrangementet af den store udstilling, som i et
par måneder var ophængt på Egnsmuseet Sønderskov, og som siden har været opdelt
og ophængt forskellige steder i kommunen. Denne udstilling, som stort set har
haft bidrag fra alle arkiverne i kommunen, har fået en fin modtagelse, og været
særdeles godt besøgt på Sønderskov.
Arkivet
besøges flittigt, der har været omkring 100 besøgende, der søger informationer
om lokalhistoriske emner. Andre spørger via en email, som vi efter bedste evne
besvarer. Der er ikke i årets løb indkommet nye arkivalier i stort omfang,
sikkert på grund af den langvarige ombygning af arkivet
Brørup, marts 2010, Peter
Christensen
Til forside